Henrik Ibsens skrifter: Sancthansnatten

Du er her:

Sancthansnatten

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

Sancthansnatten

Eventyrcomedie i tre Acter

af Henr. Ibsen.

Faksimile

Personerne.

Fru Berg ˹ Jfr: Wiese ˺

Jørgen Kvist, Student ˹ Prom ˺
Juliane, hans Søster ˹ Md Hundevadt ˺ Fru Bergs Børn
af første Ægte-
skab. –

Anna, hendes Steddatter. ˹ " Bruun ˺

Berg, forhenværende Gaardeier, hendes af- døde Mands Fader ˹ P. N ˺

Johannes Birk ˹ Isachsen ˺
Julian Paulsen ˹ Bruun ˺ Studenter.

En Nisse ˹ Jfr Johannesen ˺

Alfer, Hougfolk o: s: v.

Handlingen foregaaer paa Fru Bergs Gaard
i Thellemarken. –

Faksimile

Første Act

Første Scene.

Fru Bergs Have, der i Baggrunden
adskilles fra Landeveien ved et
Stakit med en Port. – Paa høire
Side Hovedbygningen, der er opført
i en smuk moderne Stiil, til Venstre
længere mod Baggrunden et gammel-
dags Bjækehuus; Anna staaer i
Baggrunden beskjæftiget med at
fæste Bjerkekviste over Døren til det
gamle Huus. – Strax efter Fruen
og Juliane.

Anna

(nynnende idet
hun vedbliver med sit Arbeide)

«Og hør, liden Fugl paa Furrukvist!

Faksimile

Du monne saa klageligt kvæde;» –

Fruen

(kommer ud
paa Trappen)

Ann ˹e˺ a , Ann ˹e˺ a !

Ann ˹e˺ a

(vender sig et
Øieblik om og fortsætter derpaa sit
Arbeide idet hun synger)

«Hvi kviddrer Du ikke i Fruerstue,

Derinde er Gammen og Glæde!»

Fruen

Men saa svar dog; hvad er det Du
der tager Dig fore?

Anna

(peger taus paa
Bjerkekvistene over Døren og vedbliver
derpaa)

«Og Spurven den graa er mit Sødskendebarn,

Og Farbroer er Haren den hvide – –»

Faksimile

Fruen

Nei hun bli'er værre og værre.

Anna

(vedblivende)

I Høienloftssal vil Ingen forstaa

De Viser jeg kviddrer under Lide.

Fruen

Anna! nu siger jeg Dig alvorligt at Du
skal holde op med de Narrestreger! Glem-
mer Du da reent at de Fremmede
snart maa være her, eller – kanskee
Du slet ikke agter at klæde Dig om?

Anna

(vender sig om)

Nei! (vedbliver sit Arbeide)

Fruen

Naa – Du vil altsaa vise Dig i den Dragt
Du der gaaer i?

Faksimile

Anna

(som før)

Nei!

Fruen

Men hvad vil Du da?

Anna

Ingenting.

Fruen

. (stiger ned at
Trappen)

Anna! nu raader jeg Dig
til at Du øieblikkelig – –

Anna

(fortsætter nynnende sit Arbeide)

Juliane

. (kommer
fra Venstre med Blomster)

Men,
Moder! tal dog ikke saa haardt til
hende – Du veed jo det kan ikke
hjælpe. –

Faksimile

Fruen

Ja hvad skal jeg gjøre? Varer det
saaledes ved, – saa vil hun til-
sidst blive reent forrykt. –

Juliane

Du veed jo hvoraf det kommer;
men naar Du blot er venlig
mod hende saa – –

Fruen

(venligt til Anna)

Hør Anna, lad mig nu see Du
er føielig mod Din Moder; gaae
nu ind og tag et andet Forklæ-
de paa – Du kan ikke vise Dig i
det der! – –

Anna

(lægger øiebliklig
Bjerkekvistene fra sig)

Nu skal jeg strax

Faksimile

– – (gaaer ind i Huset)

Fruen

Stakkels Barn det gjør mig igrunden
ondt for hende. –

Juliane

Det er den Gamles tossede Snak som
er Skyld i det hele. – derinde sid-
der jo det gamle Menneske hver
evige Aften og fortæller hende
Eventyr saa at hun tilsidst
troer at see Alfer og Nisser og
Hougfolk ved høilys Dag, – hvis
han endda forstod at gjøre det
saadan – poetisk, saa fik det gaae. –

Fruen

Og saa det gamle Skjærerede derover

Faksimile

(peger mod Bjælkehuset) som han
ikke paa nogen Viis vil give Slip
paa; Gud veed hvad det var for
et Indfald af min salig Mand
at sikkre ham Bjælkestuen paa
Livstid, havde ikke den Omstændighed
været iveien saa skulde jeg have
ladet det rive ned for længe
siden. –

Juliane

Ja, men Moder! det vilde dog
været Synd; den gamle Bjælkestue
minder mig saa levende om
Præstegaardene i de svenske Roma-
ner, der findes ogsaa gjerne en
eller anden Nisse, som gaaer igjen

Faksimile

fra gamle Dage og en smuk ung
Pige med et idealsk Navn, som
Thekla eller Linda eller noget Sligt –
uf det er kjedeligt at jeg skal hede
Juliane, det er saa almindeligt –
– saa – –

Fruen

Naa naa, – kom nu ikke med de
Nykker igjen; – Du er smuk, og
hvad der er det vigtigste, Du er
riig; – gaae nu ind for at see ef-
ter om Alt er i Orden. –

Juliane

Og for at pynte mig.

Fruen

Ja det behøver jeg {nu}vel ikke at

Faksimile

bede om. –

Juliane

Nei vær kun rolig. – (gaaer)

Fruen

(for sig selv)

Riig? Ja, Folk troe det
ialfald, men; – – naa, saa galt
fat er det dog igrunden ikke endnu, –
og er først Forlovelsen offentlig-
gjort saa følger Brylluppet snart
efter, saa er han min Svigersøn og
jeg har ikke mere at frygte; – – men
alligevel? Om Papirerne virkelig
vare til endnu! og umuligt er
det ikke – ja, vidste jeg det blot
med Sikkerhed, – der er kun eet
Sted hvor de kunne være at søge –

Faksimile

i Ravnereden derinde – og der sætter
jo Ingen sin Fod undtagen den
Gamle og Anna – han gaaer jo alt
i Barndommen, det kan ikke vare
længe med ham, og saa lader
jeg rydde op i Skramleriet derin-
de – – jeg maa have Vished i Sagen,
før bliver jeg ikke rolig. –
(gaaer ind i Huset)

Anna

er under Fruens
Replik gaaen tvers over Scenen til Venstre)

Anden Scene

Berg

(aabner Døren til Bjælkehuset og kalder)

Er der Ingen derude? Anna, Anna. –
De svare mig ikke – der har jeg nu

Faksimile

siddet og ringet mig træt, men det
agte de ikke paa; Anna! – hør dog. –

Tredie Scene

Berg. Anna (fra Venstre med
en Skaal i Forklædet)

Anna

Her er jeg Bedstefader! her er jeg!

Berg

Naa, kommer Du endelig?

Anna

Har Du ventet paa mig? Jeg var
i Haven, – kom nu og sæt Dig her
i Solskinnet, det har Du godt af, –
(leder ham hen til en Bænk
paa venstre Side i For-
grunden)

Faksimile

Berg

Det blev mig saa langsomt derinde;
Pasop var ogsaa væk; hvor er den
henne?

Anna

(afsides)

Herregud, Pasop er jo død,
for et Aar siden, det har han og-
saa glemt. – (afbrydende) Hør nu,
Bedstefader! kan Du gjætte hvad jeg
har her.

(hun sætter sig ved hans Fødder)

Berg

Der, nei jeg kan ikke – –

Anna

Ja, saa gab da. (stikker ham et
Jordbær i Munden)

Faksimile

Berg

Jordbær; Du er dog mit gode Barn –

Anna

Javist er jeg, – men hvad var det
saa Du vilde – –

Berg

Ja, lad mig see – hvad var det nu? –
Jo nu mindes jeg, jeg vil vide
hvad der foregaaer derover, – de
sætte Huset paa Ende – de skrige
og larme som –

Anna

Og Du veed ikke hvad det gjæl-
der?

Berg

Nei, jeg har ikke hørt Noget, har Du?

Faksimile

Anna

Javist; de vente Fremmede; Jørgen
kommer hjem.

Berg

Jørgen? See, see, det er jo Studenten.

Anna

Og saa er der en Anden i Følge med
ham –

Berg

Saa, hvad er han for Noget?

Anna

Han er forlovet med Juliane –
men det er der nu Ingen
som veed – –

Berg

Ikke det! Men jeg vil vide – jeg vil – –

Faksimile

nei, det er mit gamle Hoved som
løber rundt for mig – jeg er jo
en stakkels Føderaadsmand, som – –

Anna

Ja ja – Bedstefader! jeg veed hvad
Du vil sige, – men Du glemmer
reent Jordbærrene; kom, lad mig
made Dig ligesom jeg gjorde med
Dueungerne i gamle Dage.

Berg

Ja, det var før Din Stedmoder
lod dem slagte – –

Anna

Ja seer Du, det var nu nødvendigt –
for De gik der og pillede Kornet
op paa Agerne, de smaa tyvagtige

Faksimile

Tingester. (tørrer Øinene) – Men for-
resten kan Du jo ikke undre Dig
over at de derinde – at Moder
og Juliane ere anderledes mod Dig
end jeg, – de ere jo mere fremmede
her – medens vi to ere fødte og
opvoxne sammen. –

Berg

Vi to, – aa ja ja – Du kan have
Ret –

Anna

Ja er det kanskee ikke sandt? Har
Du ikke fra jeg var ganske lille
fortalt mig alt hvad Du har
oplevet her – om salig Bedstemo-
der, og min egen Moder og det

Faksimile

vi ellers havde kjært; og det som Du
saaledes har fortalt mig, seer Du,
det synes det mig som om jeg selv
har oplevet, og saa de gamle Viser
og Eventyr! Mangengang er det mig
som om jeg selv havde været med,
som om jeg selv havde siddet inde
i Bjerget og seet og hørt paa al
den Herlighed Du har fortalt
om, og naar saa de Andre derover
ikke kan forstaae mig, og tale
haardt til mig, saa – – (kaster
sig om hans Hals) Bedstefader,
Bedstefader jeg har Ingen i
Verden uden Dig –

Berg

Faksimile

Siig ikke det Barn! saalænge den
gamle Bjælkestue staaer, saa er
ikke al Velsignelsen vegen ifra
Gaarden her – derinde har Din
fromme Moder sunget Dig i
Søvn indtil hun selv sov ind,
der levede Din Fader tilfreds og
glad indtil vi fik den nye
Frue paa Gaarden, men saa
var alting for smaat og for
simpelt, saa skulde det nye
Huus bygges op med prægtige
Stuer og høie Sale, saa døde Din
Fader og snart var der ingen
Anden tilbage i Bjælkestuen
end Du og jeg. –

Faksimile

Anna

Og den gamle Nisse paa Loftet.

Berg

Han vil holde sig til de gamle
Tomter i det længste, – og naar
saa den unge Frue flytter ind
derover –

Anna

Juliane mener Du?

Berg

Javist, Jomfruen, –

Anna

Nei men Juliane skal ikke boe
her Bedstefader!

Berg

Naa saaledes; de skal leve høit i

Faksimile

Byen.

Anna

Neivist – Brudefolkene faae Gaar-
den Birkedal i Brudeskjænk og – –

Berg

Hva – hvad siger Du?

Anna

Jeg siger at – –

Berg

Hvad kaldte Du den? Hvad kaldte
Du Gaarden?

Anne

Birkedal. Du veed jo det var den
som Fader vandt dengang han
laae i Proces med Arne som
eiede Gaarden –

Faksimile

Berg

Birkedal, Birkedal – ja ja – nu be-
gynder jeg at mindes, – men hvor-
af veed Du at den skal skjænkes
bort? –

Anna

Det hørte jeg at hun derover –
Moder mener jeg – talte om
igaar – men Ingen maa vide
det i Forveien, og – –

Berg

Det maa ikke skee – Anna – det
maa ikke skee – –

Anna

Men, Bedstefader! hvad fattes
Dig?

Faksimile

Berg

Intet, Barn, Intet, – jeg begynder
bare at mindes Noget som længe
har været glemt – –

Fruen

(kalder inde i Huset)

Anna, Anna!

Anna

Men hvad er det, Bedstefader?

Berg

Intet, Intet, Barn! Gaae ind, jeg
troer de kalde paa Dig – –

Fruen

(inde i Huset)

Anna! saa skynd
Dig dog!

Anna

Ja, ja – nu kommer jeg!

Faksimile

Berg

Gaae, gaae nu! Og saasnart det er
blevet mørkt; saa see ind til
mig – –

Anna

Det vil jeg; men vær nu rolig
saalænge!

Berg

Bryd Dig ikke om mig Anna! –
Mit gamle Hoved, mit gamle
Hoved, – hvor det er blevet svagt
og glemsomt. –

(Anna følger ham ind i Bjælke-
stuen, og gaaer derpaa henimod
Hovedbygningen, hvor hun møder Fru-
en og Juliane paa Trappen)

Faksimile

Fjerde Scene

Anna, Fruen, Juliane

Fruen

(til Anna)

Herregud hvor bliver
Du dog af! Skynd Dig nu og gjør
Theebordet istand, de komme
alt ned ad Bakken!

(Anna ordner Bordet i Forgrunden
idet hun nynner en Folkevise)

Juliane

(retter paa sit Haar)

See, Moder! – sidder
det nu rigtigt?

Fruen

Ja, vær Du ganske rolig.

Juliane

Gud, – Moder! hvor mit Hjerte ban-

Faksimile

ker, – jeg er saa beklemt.

Fruen

Men Du er vist ogsaa altfor stærkt
snøret, Barn!

Juliane

Uf nei, – det kommer naturligviis
ikke deraf; en ung Pige maa jo
altid være saadan benauet naar
hun venter sin Kjæreste, især
i Begyndelsen, – og Birk og jeg
have jo kun sjelden seet hinanden;
jeg reiste fra Christiania strax
efter at vi bleve forlovede og
her har han ikke været siden; –
og saa den delicate Stilling jeg
befinder mig i, – Ingen her paa

Faksimile

Gaarden kjender til Forlovelsen,
som først skal offentliggjøres
imorgen – men sæt nu at Birk
glemmer sig selv, at han løber
hen og omfavner mig her lige
ved Landeveien, saa er Hemme-
ligheden røbet, – og – –

Fruen

Aa, det behøver Du slet ikke at
frygte for, Du har jo paalagt ham
at holde Sagen dulgt, og desuden
er Birk ikke af dem som bruse
op, han er ikke af de lidenskabelige
Mennesker.

Juliane

Ak nei, det skal Gud rigtignok

Faksimile

vide at han ikke er, hans Breve
vise det ogsaa, de kunde saamæn
for den Sags Skyld gjerne være
fra en Ægtemand. – Moder – jeg
<...> maa sige Dig Noget, jeg skulde
igrunden gjerne see at Forlovel-
sen ikke saa hastigt blev offent-
liggjort. –

Fruen

Men Juliane! hvad er nu det
for Snak!

Juliane

Ja Moder! Du kan ikke sætte
Dig ind i min Stilling; naar
man har andre Erindringer
at dvæle ved, –

Faksimile

Fruen

Erindringer? Saa! – Du mener vel
Narrestregerne fra den Tid da
Du gik i Institutet. – Jeg vil
raade Dig til at Du ikke lader
Birk mærke noget Saadant, – og
hvad Forlovelsen angaaer saa er
den Sag afgjort, det er ikke
mere at tale om. –

Juliane

Ja ja – jeg seer nok at jeg maa
lide og tie, det er jo ogsaa Kvin-
dens Lod i Verden. – Gud, der ere
de, – Moder, see dog! sidder min
Kjole rigtigt –

Femte Scene

Faksimile

De Forrige. – Birk og Jørgen
komme fra Baggrunden med
Randsler paa Ryggen)

Juliane

Johannes!

Birk

Juliane, kjære Juliane!

(Anna vil gaae ind i Huset,
men ved Lyden af Birks Stem-
me standser hun og betragter
ham ufravendt)

(Birk og Juliane række hinanden Haanden)

Birk

(vedblivende)

Lad dette Haandtryk
betyde en Omfavnelse, – du har
jo paalagt mig ikke at røbe

Faksimile

Noget –

Juliane

Ja, javist

(Birk hilser paa Fruen)

Jørgen

Og da der er en Ven i Farvandet,
som ikke er indviet i Hemme-
ligheden, saa – –

Juliane

Fruen

En Ven?

Jørgen

Ja, en som jeg har bragt med, en
prægtig Fyr; aa ja – du kjender
ham vist af Bladene, Juliane!
det er Kritikeren Julian Paulsen, –
han er meget bekjendt derinde i ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på opprinnelig innlimt lapp.]Christiania. Det er ham som er Stif-
teren af Selskabet til Norrønatungens
Restitution –˺

Fruen

Saa, – det er kanskee et Slags Maade-
holdsforening?

Birk

Aa nei, maadeholdent kan det vel ikke
saa egentlig kaldes –

Jørgen

Nei, seer Du – det er egen en Forening som
virker for – for, – ja, det er ikke saa godt
at forklare førend Selskabet har faaet
sit Program istand.

Birk

Ja det er nok der det kniber!

Jørgen

Aa Snak! Det er et Smørrebrød for Poul-
sen – det har han selv sagt. Hør du,
sagde han engang, – for han og jeg er
Duus, vi gaa mangen Gang Arm
i Arm og røger vor Cigar, – ikke sandt,
Birk?

[HIS: På baksiden av det tilføyde bladet har Sigvald Johannessen i november 1928 skrevet forklarende tekst.] ˺

Faksimile

Christiania, han og jeg er Duus, –
vi gaae ofte Arm i Arm og røge
vor Cigar – ikke sandt Birk –

Birk

Jo, det forstaaer sig.

Anna

(som imidlertid har nærmet sig
Birk, rækker ham Haanden)

Jeg
vil ogsaa sige Dem velkommen.

Birk

(overrasket)

Aa jeg beer – –

Fruen

Men Anna dog!

Birk

Jeg lagde sandelig ikke Mærke til, – –
Det er formodentlig ogsaa en af

Faksimile

Familien?

Fruen

<...> Min Steddatter. (hvidskende) Stak-
kels Barn, hun er ikke altid saa
vel forvaret. (til Anna) Gaae
hen og pas Dit Arbeide. –
(Anna gaaer hen til Bordet)

Birk

(hviskende)

Ah saaledes! Ja ganske
rigtig, nu erindrer jeg Juliane
har fortalt om hende.

Jørgen

Men hvor bliver dog Digteren af?

Juliane

Digteren! Hvad? er han ogsaa
Digter?

Faksimile

Jørgen

Ja vel er han Digter, og det en
ægte Digter mørk og vild, – han er
især stærk i det Nationale.

Juliane

Saa?

Jørgen

Rigtignok har han ikke offentlig-
gjort Noget endnu, men Alle ere
enige i at det vil blive noget
Udmærket, naar det først kom-
mer.

Juliane

Nei, men det er dog interessant –

Fruen

Nu, han skal være os hjertelig vel-

Faksimile

velkommen. – Men ville I ikke
skille Eder af med Randslerne
saalænge; Theebordet venter alle-
rede. –

Jørgen

Det er fortræffeligt, for vi ere igrun-
den baade sultne og tørstige. –

(De gaae Alle ind, Birk og Juliane
gaae sidst Haand i Haand)

Sjette Scene

Paulsen

(kommer fra Baggrunden, standser
ved Porten og seer efter Birk og
Juliane)

Hvad skal det sige?
Allerede saa fortrolige, – Haand
i Haand; ja, for Haand i Haand

Faksimile

gik de min Sjæl! (kommer frem)
Det kan man kalde at introdu <...> ˹– at˺
˹føre˺ sig ˹ind˺ i en Fart. – Saavidt jeg veed
har han aldrig været her i Huset
før, – naa, det maa være nogle
gemytlige Mennesker her paa
Gaarden, – oprindelige rimeligviis
og uden Reflexion, – men lad
gaae – Oprindeligheden – det – det
Primitive har jo ogsaa sin Beret-
tigelse det er ialfald Nationalt –
og – – Men hvis jeg nu kommer
her og ved mit mørke sønderrev-
ne Væsen bringer en Misklang ind
i dette stille huuslige Liv, og at
det vil skee, det er jeg næsten vis

Faksimile

paa – –

(Anna kommer med en Theema-
skine som hun sætter paa Bordet)

Paulsen

(vedblivende)

Det er maaskee bedst
at jeg lister mig bort igjen medens
det endnu er Tid; – men see der,
en ung Pige og et opdækket Spisebord, –
lister jeg mig bort, saa kommer jeg
til at anrette Ulykke paa et andet
Sted; thi jeg veed jeg kan ikke und-
gaa min Skjæbne, – altsaa det er
afgjort – jeg bliver; – tys – hun syn-
ger – ah – jeg er vis paa det er den
rene uforfalskede Klang fra Gra-
neskoven. (lytter)

Faksimile

Anna

(nynnende uden at bemærke ham)

«I Lien er hundrede Fugle smaa,

Men ingen af dem er min Mage,

Og derfor maa jeg sidde i Lyngen graa

Og sørge de lange Dage.»

Poulsen

Ingen – Ingen er Deres Mage siger
De? Saaledes gaaer det ogsaa mig.
Aa Herregud, Jomfru! syng dog et
Vers til, blot et eneste. –

Anna

(betragter ham med et halvt Smiil)

Hm,
nei, jeg vil ikke synge mere.

Paulsen

Jeg er ogsaa saadan en graa Fugl, som

Faksimile

Ingen kan blive klog paa; jeg staaer
ogsaa alene.

Anna

(vender sig fra ham og vedbliver sit Ar-
beide)

Gaae ind – gaae ind – der er
de Andre.

Paulsen

(afsides)

Atter et Væsen, som min Nær-
værelse har forstemt; – skal jeg gaae
ind, eller, – jo, jeg troer jeg gjør det. –
(Retter paa sin Paaklædning) Hvis jeg
var forfængelig, saa vilde jeg finde
at det i min Stilling er ret interes-
sant – saaledes at lade sig præsente-
re af sine Venner forinden man
selv fremtræder. – Naar da Forventningen

Faksimile

er spændt og man træder ind, saa
støder den ene til den anden
og hvisker: Er det ham – er det
ham? et aandrigt Ansigt! et
skarpt Blik – noget melankolsk –
men interessant, – forbandet interes-
sant – – man kan strax see at – Naa;
der komme de nok!

Syvende Scene

De Forrige. Fruen. Juliane. Birk og
Jørgen. – Senere Nissen )

Jørgen

Ei! der er han jo! ˹(Velkommen efter, Du!)˺

Paulsen

Undskyld, Frue! jeg nødes til at p{æ}ræ-
sentere mig selv; jeg har rimeligviis

Faksimile

ikke den Ære – –

Fruen

Ih jo vist; De er os allerede bekjendt og – –

Juliane

(hviskende)

Lad mig – lad mig. (til
Paulsen) Og det fra en saadan Side
at vi maa takke Dem dobbelt
fordi De fulgte med.

Paulsen

Aa, jeg beer – –

Fruen

Men vær nu saa gode at tage
Plads.

Paulsen

Takker, takker!

(De sætte sig om Bordet, Fruen

Faksimile

skjænker Thee, Anna bringer den om-
kring)

(Det begynder at skumre)

Paulsen

Saa, nu er jeg da endelig ved mine
Ønskers Maal; – her i den stolte
<...>lde Natur –

Birk

Nei, om Forladelse, her er Ha-
ven – –

Paulsen

Ligemeget; ˹med en Smule Fantasi kommer˺ jeg suponerer det er
˹det ud paa eet˺ en Skov ; – her i den stolte vilde
Natur; – skal jeg nogensinde finde
min Oprindelighed igjen, saa maa
det være her. –

Faksimile

[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]Juliane

. (til Jørgen)

Min Gud hvilke interessante Ideer han har!

Birk

(afs:)

Hvad! ogsaa hun!

Jørgen

Aa, nu klinge de ikke; nei, du skulde høre naar
han fremsætter dem paa Nynorsk!

Juliane

Men kan saa Nogen forstaa det?

Jørgen

Nei Herregud, det er jo netop det man
skal lære.

Juliane

(sagte til Jørgen)

Min Gud, hv<...>
interessante Ideer han har.

Jørgen

(ligeledes)

Ja, det troer jeg nok<...>

Birk

(afsides)

Hvad! ogsaa hun!

Paulsen

Jeg har længe glædet mig til denne
Udflugt, – det vil da sige, forsaavidt
jeg formaaer at glæde mig over
Noget; aldrig har jeg tilbragt nogen
Sancthansnat paa Landet før, og det
er jo dog netop paa den Tid at det
nationale, det – det primitive
Liv kommer tilsyne befriet for alle

Faksimile

Baand; – ja, ikke sandt – min Ven,
du har lovet at føre mig op paa
Sancthanshaugen?

Jørgen

Ja vær Du kun rolig; derop maa
vi allesammen, vi skal more os
til den lyse Morgen; for paa
Sancthansnatten gaaer ingen
tilse <...> ngs –

Paulsen

Ikke tilsengs?

Jørgen

Nei, det maa Du finde Dig i, det er
en gammel national Skik.

Paulsen

Saaledes! Ja det var ogsaa det jeg meente;

Faksimile

O hvor det skal gjøre godt at bade
sin Sjæl i den friske Natteluft. –

Juliane

(afsides til Birk)

Gud, hvor han
er sød!

Birk

(ironisk)

Ja, ikke sandt{?}!

Fruen

Saa De sværmer altsaa for Naturen;
ja det gjorde saamæn min salig
Mand ogsaa –

Paulsen

Virkelig? Herr Berg var et poetisk
Gemyt?

Fruen

Berg? Nei tvertimod, han var Procu-

Faksimile

rator; det er min første Mand jeg
mener, Jørgens og Julianes Fader. –

Paulsen

Naa ja – – det kan jeg troe; (til Juli-
ane) poetiske Dispositioner pleie
jo være arvelige! Naar De forresten
troer at jeg sværmer for Naturen
saa forholder det sig ikke saa, for-
udsat at De ved Sværmeri forstaaer
denne blinde Fortabelse i Gjenstandene
– denne, – – jeg har engang sværmet,
men det er forbi –

Birk

(hviskende)

Ja, det var jo for hende med –

Paulsen

Jeg beder Dig, Birk, saar ikke mine

Faksimile

Følelser; men hvad var det nu
egentlig jeg vilde talt om?

Birk

Naturligviis om Dig selv; Du sagde – –

Paulsen

Ganske rigtigt – nu har jeg det – det
var det jeg vilde have sagt – – hvad
der gjør mig Naturen saa tiltrækken-
de er de gaadefulde Væsner hvormed
Folketroen beliver den.

Nissen

(stikker Hovedet frem i Loftslugen
paa Bjælkehuset)

Juliane

Ja ikke sandt? det samme siger
jeg ogsaa.

Faksimile

Paulsen

Jeg for min Part betragter nu Nisser
og Hougfolk og Sligt som symboliske
Begreber hvormed de gode Hoveder
i gamle Dage udtrykte Deres Ideer
som de ikke kunde gjengive med
den rette videnskabelige Betegning;
see, derved bliver nu Naturen
saa interessant – saa philosophisk
betydningsfuld.

Birk

Aa Vrøvl!

( Nissen sætter sig i Loftslugen)

Paulsen

Ja jeg veed det er en dristig Tanke,
men det er en Egenhed ved mig at

Faksimile

tænke dristigt – jeg kan ikke hjælpe
for det. –

Juliane

Ja poetisk er det ialfald det veed
Gud! –

Birk

(afsides)

Ha, – det er en – en Gaas!

Paulsen

(til Juliane)

Ja, ikke sandt; de er
enig med mig? Hvad vare vel
Sagnene og Eventyrene naar ikke
vi som – som have faaet et poetisk
Øie forstode at lægge noget Betyd-
ningsfuldt – noget Philosophisk i
dem, som – –

Nissen

Faksimile

(reiser sig)

Ho, ho, ho!

(trækker sig
tilbage) ˹ (han forsvinder.) ˺

Paulsen

Juliane

(forskrækkede)

Uf – hvad var det!

Jørgen

Ha, ha, ha, ha! tag Dig i Agt, Paulsen!

Birk

Hvem veed om det ikke var Nissen
selv; den gamle Bjælkestue seer
ud til alleslags!

Anna

(der med Opmærksomhed har lyttet
til Samtalen udbryder hæftigt)

Ingen skal tale mere derom –
Ingen – de skal tie stille – Allesam
men – jeg vil det – –

Faksimile

Paulsen

Men Gudbevares – jeg – –

Fruen

Anna, Anna dog – – hvad tænker
Du paa – –

Anna

Ingen maa spotte over den gamle
Bjælkestue der – jeg vil det ikke –
(peger paa Paulsen) Jeg forstaaer
ikke Alt hvad han der har sagt –
men noget Godt kan det ikke være
det føler jeg – –

Birk

Men gode lille Anna – (reiser sig)

Anna

(hviskende idet hun lægger Haanden paa

Faksimile

Panden)

Der kan Ingen forstaae hvor-
ledes jeg har det, – her skjønne de
ikke at det de lee ad er mig mere
værd end Alverdens Guld.
(gaaer ind i Huset)

Birk

(seer efter hende)

Men hvad gik der
dog af Pigebarnet!

Paulsen

(afsides)

Atter har mine sælsomme
Ideer gjort en Ulykke! – (til Fruen)
Det skulde gjøre mig meget ondt,
hvis – –

Fruen

O nei, – jeg maa tvertimod bede
Dem undskylde – de kan troe jeg skal

Faksimile

skjænde paa hende – –

Juliane Birk

Nei vist ikke, Fru Berg!

Juliane

Men hun er ikke altid saa rigtig –
ja De forstaaer nok –

Jørgen

Det er Bedstefaderens Eventyr som
har gjort hende fortumlet i Hove-
det; – men for at komme til
noget Andet, – jeg syntes her blev
talt om Punsch, – ialfald skulde
jeg foreslaae at vi fik noget at
styrke os paa inden vi gjæste Sanct-
hanshougen –

Paulsen

Faksimile

˹55.˺ 57

Hør ham, hør ham! (Alle reise sig)

Fruen

Men saa maa Du være os behjælpe-
lig Jørgen; – Du forstaaer Dig dog
vel paa Punschlavning?

Jørgen

Ja, det skulde jeg mene!

(Fruen og Jørgen gaae ind)

Juliane

Og jeg vil imidlertid hente min
Hat. – Farvel saalænge, Herr
Paulsen! (i Forbigaaende til Birk)
han har ikke den fjerneste Anel-
se om at vi ere forlovede. –
(gaaer ind)

Birk

Faksimile

Nei, det er meget naturligt!

Paulsen

Gudsdød hvor hun er elskværdig!
Der er noget – noget Nordisk ved
hende som tiltaler mig saa
mærkeligt –

Birk

(for sig selv)

«Her skjønner de ikke
at det de lee ad er mig mere
værd end Alverdens Guld» – Jo jo –
jeg troer at jeg begynder at
forstaae hende. –

Paulsen

(slaaer ham paa Skulderen)

Birk!
Du er min Ven!

Birk

Faksimile

Naa naa – hvad vil Du!

Paulsen

Jeg siger Du er min Ven!

Birk

Ja, det veed jeg jo – –

Paulsen

Jeg er saa lykkelig iaften; – Birk!
lagde Du Mærke til det Øiekast
Frøkenen sendte mig – –

Birk

Nei jeg lagde slet ikke Mærke til
Frøkenens Øiekast.

Paulsen

Jo, seer Du, da hun –

Birk

Aa jeg gider ikke høre Noget –

Faksimile

Paulsen

Naa ja ja, – efter Behag; – forresten
er det saamæn ikke venskabeligt
af Dig at svare mig i den Tone naar
Du seer at jeg en enkelt Gang er
bleven muntert stemt; Du veed
hvorlidt der skal til for at gjøre
mig mørk og bitter –

Birk

Hør, veed Du hvad, nu er jeg
kjed af den evindelige Snak om
Dine Lidelser, dit mørke Humør
og alt det Vrøvl, det er lutter
Affectation – –

Paulsen

Naa, Du ˹Fredsens˺ gode Gud! saa jeg er affec-

Faksimile

teret; det har jeg rigtignok ikke
vidst før. –

Birk

Ja det er Dine Venners Forsøm-
melse. –

Ottende Scene

De Forrige. Jørgen (med to Punsch
glas)

Jørgen

See her er Fortropperne, Gutter! I har
ikke godt af at staae her med
tørre Munde –

Paulsen

Du er en prægtig Fyr, Jørgen!

Jørgen

Ja har Du nogensinde tvivlet

Faksimile

derpaa. – (gaaer ind)

Paulsen

(for sig selv)

Lad ham kun suur-
mule, jeg vil drikke; Punschen ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]er et Foryngelsens Bad, hvori man kan drukne
al sin Hugsturhed, – Hugsturhed! stur i Hug!
det var et godt Udtryk, – det skal han˺
er et Umiddelbarhedens Bad, so<...>
Umiddelbarhede<...> Bad! det<...>
et godt Udtryk, – det skal han
saagu høre enten han vil eller
ikke. (tager et Glas) Jeg maa see
til at forsone ham. (høit) Hør
Birk! skal ikke Du og jeg drikke
Duus?

Birk

Snak! Vi er jo Duus!

Paulsen

Men alligevel; jeg tænkte dog – –

Faksimile

Birk

Ja ja – en anden Gang! –
(gaaer ind i Haven tilvenstre)

Paulsen

See – see! der render han sin Vei, –
men hvad fattes ham dog? – Aa
jeg Dumrian – – jeg ubetænksomme
Menneske skulde jeg sagt, – jeg har
stukket ham ud hos Frøkenen
og det ærgrer han sig over, – det er
Sagen; nu husker jeg det, – det lod
virkelig som om han gjorde lidt
Lykke før jeg kom, men saa
var det forbi. – Han gik ind
i Haven; – godt! jeg maa komme
ham i Forkjøbet og tilbyde hende

Faksimile

min Arm paa Spadseretouren. –

(gaaer ind i Huset; paa Trappen
møder han Anne for hvem
han bukker dybt)

Niende Scene

Anna (med Punschbolle og Glas,
som hun sætter paa Bordet). Senere Nissen.

Anna

Der foregaaer noget Besynderligt
ved mig iaften; men hvad det
er, – det veed jeg ikke; – saaledes
har jeg aldrig været tilmode før. –

(Nissen viser sig i Loftslugen)

Anna

Det er ligesom naar jeg længe har
gaaet og grublet over en gammel ˹Vise˺

Faksimile

og pludselig troer at erindre den, –
men Bedstefader! – det er sandt, –
jeg lovede jo at komme ind til
ham saasnart jeg kunde – det
havde jeg saanær glemt. –

(gaaer ind i Bjælkehuset)

Tiende Scene

Nissen

(stiger ned og kommer frem; han
er graaklædt med rød Hue paa
Hovedet, – han børster Støvet af
sine Klæder og trækker Skjortekra-
ven iveiret)

Midsommernat er Høitid for Alle,

Da er det Fest for Nissen med,

Da skal Enhver i de lysgrønne Sale

Faksimile

More sig lystigt det bedste han veed –

Hængebjerkriset i Bondens Stue

Dufter saa deiligt i Kveldens Stille,

Pyntet staaer selv den fattigste Tue

Med Urter smaae og med Blomster vilde.

– Nissen er flittig det lange Aar;

Han færdes paa Loft og han færdes i Kjelder,

I Stalden er han fra Dagen hælder, –

Han maa jo vogte den gamle Gaard; –

Men Midsommerkveld er hans Fest, som sagt,

Da klæder han sig i sin Høitidsdragt,

Saa gjæster han Venner og Slægt og
Frænder

Der boe i Haugen, hvor Baalet brænder;

Deroppe tumle sig Menneskets
Børn,

Faksimile

De synge og dandse i Krat og i Tjørn;

Men faa kun veed at de Vætter smaa

I Hougen sidde og see derpaa.

(han tager et stort Lommeuhr frem)

Nei nu maa jeg sagtens tage paa
Vei; –

(vil gaae men bemærker Punschbollen)

See der!

(dypper Fingeren i Punschen smager
og spytter)

Nei tvi! det er ikke for mig!

Det er det som Menneskets Børn
pleie drikke,

Da faa de med et saa klare Blikke,

Da snakke de høit om Venskab og
Sligt,

Faksimile

Da tykkes dem alting herligt og rigt,

De lee med hinanden og glemme
Sorgen, –

Det vil da sige – til næste Morgen!

(betænker sig og siger fornøiet)

Men bi! der falder mig noget ind,

Ikveld jeg kunde dog lidt dem drille;

Nissen har altid et fiffigt Sind

Saasnart det gjælder et Puds at
spille. –

(gaaer ind i Haven og kommer strax
tilbage med en lille Blomst i Haan-
den)

Der voxer en Urt paa hvermands Sti,

Den eier saa sælsomme Kræfter –

Men faa er kun de, som søge derefter,

Faksimile

De Fleste gaae den uagtsomt forbi.

Den spirede frem af Suttungs Mjød

Som Odin spildte ved Valhals Porte,

Og hvo som smager dens Saft saa sød,

Hans Blik for det ydre Skin er borte;

(presser Saften af Blomsten i Bollen)

De Taager der har sig for Synet lagt

Vil klares i Drømmens spillende
Flammer,

˹Da føles˺ Han skuer med Sandhed den indre
Magt –

Der raader i Sjælens forborgne Kammer; –

Men den som har Intet at grunde over,

Han vandrer i Blinde som ellers
og – sover!

(bukker og forsvinder i Jorden)

Faksimile

Ellevte Scene

Fruen, Jørgen, Paulsen og Juliane
(fra Hovedbygningen) Anna (fra Bjæl-
kestuen)

Paulsen

Og nu ud i den herlige Sommernat, i
den stolte frie Natur, i den – – (til
Juliane) ja – ikke sandt? Deres
Arm har jeg jo Løfte paa. –

Juliane

Javist; De skal være min Ridder. –

Jørgen

Men først et Glas Punsch.
(han tager selv det Glas som
Birk haver ladet staa urørt, og
fylder de Øvriges Glasse af Bollen)

Faksimile

Paulsen

Ja lad gaae; (til Anna) saa faaer
jeg dog Anledning til at drikke
Forsoning med Nissernes og Troldenes
kjække Forsvarerinde; det skulde
gjøre mig usigeligt ondt om mine
bizare Indfald havde forstemt Dem. –

Fruen

Aa, hvor kan De nu troe – –

Anna

Jeg tænker ikke mere paa det.

Jørgen

Saa stikker Glassene ud da!

Paulsen

Og Skaal for alle Sancthansnattens Aander!
(alle drikke undtagen Fruen)

Faksimile

Jørgen

Hurra!

Paulsen

Hurra!

Stemmer fra Baggrunden hvoriblandt
Nissen ˹der˺ stikker Hovedet frem og
svinger med Huen.

Hurra!

Fruen

Juliane

Hvad <...>r det Ih, min Gud!

Paulsen

Hvad var det!

Jørgen

Aa, det er jo Bønderne som
skraale paa Sancthanhau-
gen.

Faksimile

Paulsen

(lugter til Glasset)

Men det var dog,
sandt for Herren, en underlig
Punsch!

Juliane

Ja, det synes jeg saamæn ogsaa!

Jørgen

Saa, – den er saagu lavet efter
den gamle Forskrift, – men nu –
fremad Marsch.

Paulsen

(meget livlig)

Jeg veed ikke hvoraf
det kommer, men jeg føler mig
saa let og luftig, – maa jeg? (ræk-
ker hende Armen) – ah, see der kommer
Birk, – (raaber ud til Venstre) Ja nu

Faksimile

har Du forsømt Dig, min Ven! her
gaaer det som i «Skjære Havre»: Hver
ta'er sin saa faa de Andre Ingen!

Juliane

Ha, ha, ha! velkommen efter!

(Fruen og Jørgen, Juliane og Paul-
sen gaae ud i Baggrunden)

Tolvte Scene

Anne. Birk (kommer fra Venstre)

Birk

«Hver ta'er sin» – – næsten kunde jeg
fristes til at sige: «velbekomme»! –

(gaaer hen og fylder et Glas)

Anna

Skal De ikke være med de Andre –

Birk

Faksimile

(overraket)

Ah, er De der! – nei jeg
skal ikke, – og De? det gaaer maaskee
Dem som mig, De er tilovers?

Anna

Ja, saa omtrent.

Birk

Men hør, De er dog et forunderligt
Barn; hvor kunde De blive saa
vred paa den stakkels Paulsen
fordi – – –

Anna

Ja, tal ikke mere om det, – jeg bur-
de vist ikke; – forresten var det ikke
over Paulsen at jeg blev hæftig. –

Birk

Ikke det? over hvem da?

Faksimile

Anna

Over Dem.

Birk

Over mig?

Anna

Ja, just over Dem. At Paulsen og
de Andre spottede over det som er
mig kjært, og som jeg troer paa –
det brød jeg mig ikke saa meget
om, men at De kunde lee deraf –
det – – jeg veed ikke hvoraf det
kom, men jeg kunde ikke lide
det.

Birk

Men kjære lille Anna.

Anna

Faksimile

Ja ja, – det er godt; jeg burde vist
tiet stille, men jeg er nu engang
saaledes – og jeg siger Dem, De skal
lade det være en anden Gang, hører
De jeg vil ikke have det.

Birk

Dertil behøves sandelig ikke saa strængt
et Forbud, jeg indseer nok at det
var overilet af mig; selv har
jeg vel ingen Barndomsminder
at frede om, men jeg forstaaer dog
godt at vurdere Andres.

Anna

Har De ingen Barndomsminder?

Birk

Saagodtsom ingen; mit Liv har været

Faksimile

deelt i to Afsnit; hvad der ligger
foran det Tidspunkt da jeg forlod
mit Barndomshjem, har jeg saa-
godtsom ganske forglemt, jeg var
dengang kun en 9-10 Aar gammel, og
faldt strax efter i en stærk Feber, Hjer-
nebetændelse eller hvad det nu var –
og da jeg stod op igjen kan jeg paa
en vis Maade sige at jeg begyndte at
leve forfra. – Men lad os ikke tale
mere om det! – – jeg beder endnu
engang tilgive – –

Anna

Jeg har jo alt tilgivet (fylder et Glas)
og nu vil jeg drikke paa Forsoning
med Dem ogsaa. –

Faksimile

Birk

Og alle gamle Erindringers Skaal!

Anne

Alle gamle Erindringers Skaal!

(De drikke)

Birk

(efter en Pause)

Ha det gjorde godt;
(stedse mere og mere oprømt) Jeg
er bleven som et nyt Menneske; hør,
jeg har endnu noget at drikke med
Dem paa!

Anna

Hvad er det?

Birk

Vi to kommer jo i Svogerskab
og – –

Faksimile

Anna

I Svog <...> erskab? Ja, det er sandt, det
gjør vi jo ogsaa – men er det ikke
forunderligt, den Ting husker jeg
aldrig paa –

Birk

Ikke det? Og Tingen er dog klappet og
klar – eller vil ialfald være det
imorgen, – dog, den Tid – den
Sorg – Glæde skulde jeg sagt – – –
kom, vi maa drikke Duus!

Anna

Ja – lad os drikke Duus da!

Birk

Tak! (de drikke) Du! (tager hendes
Haand)

Faksimile

Anna

Du! – men nu maa jeg ogsaa forlade
Dig – imorgen kunne vi snakke
sammen –

Birk

O, men vil Du da allerede gaae!

Anna

Jeg maa, Bedstefader venter paa
mig.

Birk

Og nu da jeg just havde faaet mit
gode Lune igjen; veed Du hvad, jeg
kunde have stor Lyst til at sætte
mig ved Dine Fødder her i den
deilige Nat og høre paa Dine
Eventyr.

Faksimile

Anna

En anden Gang; iaften kan det ikke
skee.

Birk

Jo kjære lille Svigerinde; det kan det
bestemt; iaften er jeg netop oplagt;
jo Du maa troe mig eller ikke,
men jeg skulde ikke have noget
imod om Du tog mig ved Haanden
og førte mig gjennem de stille dug-
gede Dale, gjennem Mark og Skov
og gjennemlevede med mig alle de
Eventyr som Sancthansnatten
gjemmer.

Anna

Og det vilde Du gjerne?

Faksimile

Birk

Ja Intet heller –

Anna

Saa kan det ogsaa skee, dersom – –

Birk

Nei virkelig!

Anna

Dersom Du gaaer med det rette
Sind til Hougen deroppe.

Birk

Saa, – og det er Du vis paa, – har Du
kanske selv – –

Anna

Sagnet siger det.

Birk

Ja ja, – da maa det jo forholde

Faksimile

sig saa – –

Anna

Men det maa være efter Klokken
tolv.

Birk

Naturligviis; det vilde jo være
uhøfligt at uleilige Hougfolket
med Visiter før Midnat. – Men Du
følger dog vel med?

Anna

(træder nærmere og betragter ham op-
mærksomt)

Er det da ogsaa virkelig
Dit Alvor.

Birk

(lidt forundret, men fremdeles spøgen
de)

Ja bevares! hvor kan Du troe

Faksimile

Andet!

Anna

Og Du er ikke bange?

Birk

Ikke i Dit Selskab!

Anna

Godt, – saa skal jeg komme!

Birk

Hvad – hvorledes mener Du?

Anna

Jeg skal komme; – Godaften saalænge!
(gaaer ind i Bjælkehuset)

Birk

Hvad nu? – hvad betyder det? –
Jeg skal komme, sagde hun, og det
i en Tone, som om det var hendes

Faksimile

ramme Alvor. Er hun da virkelig
lidt forrykt som Juliane siger?
Nei, nei, – det er ikke muligt; og
dog var hendes Væsen saa forunder-
ligt, – var jeg indbildsk, saa kunde
jeg fristes til at troe, at hun – –
men har jeg ikke ogsaa baaret
mig uforsigtigt ad, – jeg er jo
forlovet; – – Forlovet! det Ord
klinger iaften næsten modbyde-
ligt. – De faa Øieblikke jeg har
opholdt mig her har ladet mig see
dybere ind i Julianes Charakteer
end alle hendes Breve; og hvad
er hun vel igrunden? – En Kokette,
svulstig, forskruet; – vi skulde spille

Faksimile

Uforlovede indtil Offentliggjørelsen,
– jo – den Rolle forstaaer hun rig-
tignok, det maa jeg tilstaa –
men jeg da? (hæftigt) Ja hvad
er det egentlig der fattes mig! –
Er det Punschen, som stiger mig
til Hovedet? Jeg skulde næsten
troe det. – Nu vel, – naar galt
skal være saa lad det være tilgavns. –
(han skyller et Par Glas ned)
See saa nu vil jeg sætte mig her. –
(sætter sig paa en Bænk i Forgrunden til
Høire)
Og kommer hun end ikke, som hun
lovede – hun, den Lille – og hjælper
mig at sværme Natten bort i vaagne

Faksimile

Drømme, – saa vil jeg ialfald drøm-
me i Søvne, det er jo ogsaa en
Maade at dræbe Tiden paa, og saa
har vi Morgendagen med Forlovelses-
gilde og Gratulationer – – Heisa!
Hurra! det gaaer jo lystigt! – O min Gud!
(læner Hovedet mod et Træ og fal-
der i Søvn. – Bønder og Piger
med en Spillemand i Spidsen
gaae syngende over Scenen i
Baggrunden)

Chor

Mens Felen klinger gjennem Mark og Li,

Til Sancthanshaugen vi drage,

Vi maa os skynde thi vi veed, forbi

Midsommernatten er saa fage –

Faksimile

Til Hougen vandre vi i Hobetal –

Men hjemad Par for Par vi drage skal –

Aldrig for trang

Eller for lang

Vor Vei vi da ville finde –

Trettende Scene

Fruen og Jørgen (komme fra
Baggrunden)

Jørgen

Ja i Phantasien kan det være behage-
ligt nok at sværme Natten hen paa
Sancthanshougen, men i Virkelig-
heden vil jeg saagu heller tilbringe
den i Sengen.

Fruen

Og jeg tænker at det gaaer ligedan

Faksimile

med de Andre; lad os sætte os
inde og vente paa dem.

(de gaae ind i Huset)

Fjortende Scene

Juliane (kommer efter en
Pause hurtigt ind fra Baggrunden)
Paulsen (følger efter)

Juliane

Nei nei, jeg siger {d}Dem det ligeud, –
jeg tør veed Gud ikke gaae et
Skridt længere med Dem naar
De taler saa vildt.

Paulsen

Vildt? Ja det er min Natur
at være vild – jeg kan ikke hjælpe
for det. –

Faksimile

Juliane

Men saa forklar Dem dog; endnu
har jeg ikke forstaaet et Ord. –

Paulsen

[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]Ikke? Virkelig ikke? Da søger jeg dog
at iklæde mine Ideer en saa
populær Form som muligt.

Ikke? virkelig ikke! Nei jeg veed
nok, jeg udt<...>ker mig ik<...> popu-
lært, men det er <...> Princip
hos mig og jeg skal gi<...> D<...>
Grunde derfor, seer De, <...> Tank er,
mine Ideer, ere ikke populære, –
jeg supponerer det, – men nu er
det mit Valgsprog: Det skjønne
fremfor Alt. Men hvad er Skjøn-
hed? Overensstemmelse mell<...>m
Indhold og Form – naar nu mine
Tanker ikke ere populære, hvorledes – –

Faksimile

Juliane

Ja men Gud bevares! {De} ˹Saa˺ maa
˹De˺ dog kunne sige hvad det egentlig
er De vil.

Paulsen

Kort og godt; det skal jeg, jeg
vil ialfald forsøge derpaa. – Men
besvar mig først et Spørgsmaal;
hvad Indtryk har jeg gjort paa
Dem?

Juliane

Ih, men Herr Paulsen! hvem siger
da at De har gjort noget Indtryk
paa mig?

Paulsen

Ja ja, jeg mener hvorledes er jeg

Faksimile

forekommet Dem? – De tier – –
godt! jeg forstaaer at tolke Deres
Taushed! Jeg skal sige Dem hvad
De tænker om mig; De anseer mig
for et vildt et regelløst Væsen –
for een –

Juliane

Nei hvor kan De nu troe, – – De
er bestemt et meget skikkeligt
Menneske –

Paulsen

Aa langtfra, det mener De ikke! –
De anseer mig for vild – original
om jeg selv skal sige det, – jo jo – –
nægt det kun ikke, jeg veed det
bestemt, for det Indtryk gjør jeg

Faksimile

paa Alle, – men det forholder sig
virkelig saa <...> – {d} ˹D˺e, forskrækkes
for mig, ikke sandt?

Juliane

Ja, bliver De ved i den Tone saa
maa jeg rigtignok tilstaae – –

Paulsen

Kan De see, – kan De bare see, jeg
havde Ret, – ogsaa De gyser tilbage
for mig, og det er jo saa natur-
ligt – De kjender ikke min Sjæls
Levnetsløb, og derfor dømmer De
efter det ydre Skin – Der gaaer
en Aand – – –

Juliane

(forskrækket)

Uf da! – hvor?

Faksimile

Paulsen

(ligeledes)

Uf! hvad var det?

Juliane

De gjør mig ganske bange!

Paulsen

Lad mig kun vedblive. – Der gaaer
en Aand tilgrunde, tænker De
ved Dem selv, – en Aand der
har brudt med Samfundet, der
har sat sig ud over de sædvanlige
Forholde ˹for det har jeg gjort˺ – der kjæmper for en Idee,
som Ingen forstaaer, og som der-
for maa ˹herunter˺ gaae tilgrunde – ikke
sandt, – saaledes tænker De?

Juliane

Nei jeg forsikkrer –

Faksimile

Paulsen

Men det forholder sig ikke saa;
De skal erfare Alt, thi – ja jeg
maa tilstaae Dem det, – i Dem
troer jeg at have fundet en Sjæl,
hvori jeg kan nedlægge min
Hemmelighed.

Juliane

En Hemmelighed! Ja kom kun
med den.

Paulsen

Nu vel, jeg er ikke den jeg synes
at være.

Juliane

Gudbevares! hvem er De da?

Paulsen

Faksimile

Jeg er ikke dette vilde – dette søn-
derrevne heiniske Væsen, som
Verden anseer mig for, – viid
jeg elsker –

Juliane

Men, Herr Paulsen. (afsides) Gud,
hvor mit Hjerte banker!

Paulsen

Et Ideal!

Juliane

Smigrer!

Paulsen

Eller rettere, jeg har elsket
hende.

Juliane

Saa!

Faksimile

Paulsen

Ja, for nu er hun død.

Juliane

Død!

Paulsen

Død for mig – nu veed De det.

Juliane

Men om hvem taler De da?

Paulsen

Jeg skal søge at forklare mig ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på opprinnelig innlimt lapp.]tydeligere. Seer De; der var en Tid
da jeg endnu var et Barn –˺

Juliane

Ja det er begribeligt nok, men –

Poulsen

Og et opvakt Barn, efter hvad man
har sagt mig. Jeg opvoxte under
lutter nationale Paavirkninger, – for

tydeligere; – men først, – Frøk<...>
Kvist! – Jeg vil lære Dem hvad
Kjærlighed er!

Juliane

Nei jeg beer –

Paulsen

Faksimile

[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]min Fader var Landhandler skal
jeg sige Dem. De kan derfor let begribe
hvorledes der i mit Bryst dannede sig
en Sangbund, som gav Gjenklang af
de folkelige Stemninger, jeg havde
modtaget i min Barndom. Men
saa begyndte mit Livs Conflicter;
jeg kom til Christiania, blev Stu-
dent og begyndte ligesom de
Andre at lægge mig efter Æsthe-
tik, og Kritik og hvad alt det
unationale Kram heder. Gud veed
hvad der var blevet af mig hvis jeg
ikke havde faaet Øinene op itide.
Poulsen, sagde jeg til mig selv, der-
som du holder saadan ved, saa
giver du det nationale Jeg et
Ulivssaar; du maa bryde over-
tvært! – Naa, det gjorde jeg da ogsaa,
jeg sagde Byen og Æsthetiken og Kun-
sten Farvel og tog en Fodtur til
Drammen. Saaledes fandt jeg
min Oprindelighed igjen og
jeg forelskede mig –

Juliane

I Drammen?

Poulsen

Nei underveis naturligviis, i de fri-
ske deilige Granskove. Jeg valgte
det nationaleste Væsen der er
til, – kan De gjætte hvad det er?

<...>a, det er sagt med faa Ord! K<...>
lighed er Higen efter Kjærlighed!
Dette er min <...> Tanke, min
ubestridelige <...> for
at min Higen skulde kunne være
evig, for at være vis paa ikk<...>
at blive elsket igjen, maatt<...>
jeg altsaa elske haabløst –

Juliane

Ja det forstaaer sig.

<...>en

Men min Kjærlighed maatte
naturligviis være folkelig –

Juliane

Ja Gud bevares – De er jo et dannet
Menneske!

Faksimile

Paulsen

Ja ja, jeg mener – jeg valgte det
Nationaleste vi har. Kan De gjætte,
hvad det er?

Juliane

Det Nationaleste? – Ja, det er en
Budeie.

Paulsen

Nei nei – jeg siger Dem – ingen
Budeie! Det var Huldren!

Juliane

Hvad! Huldren?

Paulsen

Som jeg siger Dem; det var Huldren
dette elskelige luftige Væsen, der
sidder under Lindetræerne i de

Faksimile

{100}99

mørke Granelier og synger sine
deilige Viser i Moll –

Juliane

Sommetider i C Dur ogsaa –

Paulsen

Ganske sandt – sommetider; – men
det er nu sjeldnere. – Dog, som
sagt, jeg elskede hende, jeg var
lykkelig ved denne ulykkelige
Kjærlighed, jeg læste vore Digtere
og fandt hos Dem stedse ny Næring
for min ˹nationale˺ æsthetiske Lidinskab; da
fik jeg een Dag fat paa en Sam-
ling af Folkeeventyr, – o, det Umenne-
ske, der har skrevet den Bog! han har
røvet mig min Sindsro –

Faksimile

100

Juliane

Men min Gud, hvorledes det?

Paulsen

Jeg læste den, – og veed De hvad jeg
opdagede?

Juliane

Nei tilforladelig –

Paulsen

Nu vel, det maa herud; – det vil
oprive mit Saar paany, men
ligemeget, – det maa herud; jeg
opdagede at Huldren havde – hav-
de – – Hale!

Juliane

Men fy! hvad siger De?

Paulsen

Faksimile

101

˹Ja vil De bare˺ Ja vil De bare tænke Dem, – – en
af den Længde, og det ovenikjøbet
en som ikke kan skjules. – De vil ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]Jeg kan ikke beskrive Dem hvad jeg
led: Æsthetiken og Nationaliteten
kjæmpede paa Liv og Død i mit
Bryst; – men – lad mig ligesaagodt
sige Dem det – dennegang gik Op-
tugtelsen over Naturen, – jeg˺
l<...>gribe at med mine æsth<...>i-
s<...> Principer, kunde jeg ikke længe-
r<...>blive at føle for hende, <...>
maatte opgive min Kjærlighed –
det kostede kan De troe, men det
maatte saa være. –

Juliane

(efter en Pause)

Jeg forstaaer Deres
Smerte; jeg kan saa inderligtvel
sætte mig ind i hvad en for-
feilet Tilbøielighed vil sige; –
men videre –

Paulsen

Faksimile

102

Hvad er det saa vel videre? Verdens
Gang, min Oprindelighed, – min
Primitivitet mener jeg – var tabt – ˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på opprinnelig innlimt lapp.]men aldrig kunde jeg undgaa den
bebreidende Stemme, der mindede
mig om at jeg for en ussel Fordoms
Skyld havde opgivet min Kjærlighed.
Jeg gjorde Alt for at vække mit natio-
nale Jeg tillive, jeg gik med Tollekniv og
begyndte at skrive orthofonisk, – Verden
lod sig blænde deraf – men jeg selv skjøn-
nede nok at det var galt fat. Nu veed
De hvad der rører sig indeni mig –
det er omtrent hvad Tydskerne kalde
«Weltschmerz».˺
jeg maatte indtage et negati<...>
Standpunkt ligeoverfor Mennesk<...>
den; jeg begyndte med at nedlæ<...>
min Sjæl i Theaterkritiker og C<...>
respondentartikler for Provinds<...>
sen som, – nok sagt – jeg gik best<...>
videre paa denne negative Ba<...>
Lidt efter lidt ansatte der sig <...>
mig noget Mørkt, noget Djævleblendt,
Dæmonisk skulde jeg sagt, – noget
vist – lad mig kalde det Menneske-
foragt, noget Byronsk, – heraf
kommer denne Splittelse, denne

Faksimile

103

Disharmoni, som man bemærker
i mit Væsen, paa Overfladen er jeg
kold, for ikke at sige iisnende
kold, – men her indenfor brænder
det, – troe De mig – det brænder – –
(han skyller et Glas Punsch ned)

Juliane

Og hvad er saa Deres Plan for Frem
tiden?

Paulsen

Indtil idag har jeg ingen havt,
men nu er der gaaet et Haab
op for mig – jeg har truffet
paa en beslægtet Sjæl; – De skal
forsone mig med Livet; kom
Juliane, – om Forladelse! kom

Faksimile

104

Frøken! med Dem vil jeg sænke
mig ned –

Juliane

Ih, Gud fri os! hvad tænker De
paa!

Paulsen

Med Dem vil jeg sænke mig ned
i Umiddelbarheden – det vil da
sige den høiere, den kunstneriske
Umiddelbarhed. – Kom lad os
strax tage fat; seer De deroppe
paa Haugen blusser Sancthans-
baalet og rundt omkring tumler
sig Folket, der kommer det natio-
nale Liv tilsyne i alle sine Forto-
ninger – didhen ville vi føre hinan-

Faksimile

105

den – kom – er De med?

Juliane

Forunderlige Menneske! hvad er
det dog for et Sprog De fører? –
Saaledes har endnu { <...> }aldrig Nogen
talt til mig. –

Paulsen

Det er Begiestringens Sprog jeg
fører; vil De følge dens Røst?

Juliane

Ja ja – jeg vil; jeg maa jo! (afsides)
Min Gud, jeg troer han har for-
hexet mig!

Paulsen

Altsaa da, ind i det nationale Liv!

Juliane

Faksimile

106

I den deilige, vinkende frie
Natur –

Paulsen

For at søge Umiddelbarheden! –
(idet de gaae) Tør jeg byde Dem
min Arm!

(de gaae ud i Baggrunden)

Femtende Scene

Birk (fremdeles sovende) Jør-
gen (kommer frem paa Trappen
og seer sig om)

Jørgen

Men hvor blive de dog af! Paulsen
og Juliane gik fra os paa Henvei-
en – og – Birk er jo ogsaa væk. – Mon
de da virkelig skulde have ˹faaet˺ isinde

Faksimile

107

at blive deroppe Natten over, som
der blev spøgt om ved Aftensbordet?
Ja, det kunde saagu ligne Paulsens
gale Ideer; og dersom nu han og
Juliane føiter omkring deroppe –
hvem veed hvorledes Birk vil optage
det; – nei jeg maa see efter. – –
Heida! jeg skimter tydelig noget
Hvidt derhenne; det maa være
dem. – (idet han gaaer) Vent lidt!
Saa vent dog! Nei de høre mig
ikke.
(gaaer ud i Baggrunden)

Sextende Scene

Birk (sovende) Anna kommer
langsomt ud fra Bjælkestuen og

Faksimile

108

nærmer sig ham)

Anna

(halvt hviskende idet hun lægger
Haanden paa hans Skulder)

Vaagn
op – vaagn op – nu er det paa Tiden

Birk

(reiser sig og stirrer forbauset paa
hende)

Anna! er Du her?

Anna

Ja – kom nu maa vi afsted; det
er snart Midnat.

Birk

(gnider sine Øine og seer sig om)

Men drømmer jeg da – eller –

Anna

Seer Du – Maanen staaer høit paa

Faksimile

109

Himlen, – følg efter mig – jeg kjen-
der Veien.
(gaaer langsomt mod Baggrunden)

Birk

Men hvad skal alt dette sige? Er
det virkelig hende – eller er jeg
bleven forrykt – jeg skulde næsten
troe det. – See der! der standser
hun! Hun vinker! Ha! det svim-
ler for mig – Alting løber rundt –
jeg maa følge hende – – jeg maa – – –

(Anna gaaer; Birk følger efter)

Syttende Scene

Nissen

(viser sig pludselig mellem Træer-
ne, Belysningen forandres og en

Faksimile

110

dæmpet Musik høres)

Der skride de frem paa den duggede Sti

Mens Huldren sidder i Graneli;

Hun synger og slaaer sit Langelegspil

Og Skjaldene ligge og lytte dertil. –

Hist Nøkken reder sit grønne Skjæg

Ved Elvens Bred under Rogn og Hæg;

Og Alferne dandse i Orreholdt, –

De kan ikke sove – det er dem for koldt;

Jo jo! – I vandre i Drømmenes Lande,

Og gaaer I med klar eller taaget
Pande,

Saa har jeg jer dog i min Snare fat;

O, Nissen skal more sig godt inat!

(han forsvinder)

Faksimile

111

Anden Act

Skovegn; i Baggrunden en rund
Bjergkolle paa hvilken Levninger-
ne af et Sancthansbaal fra og
til blusser iveiret. Til Venstre i
Forgrunden en stor Steen. Det er
Nat, – Maanen staar paa Himlen. –

Første Scene

Idet Tæppet gaaer op høres Sang og
Violinspil som taber sig i det
Fjerne. – Nissen træder ind i
Baggrunden og lytter –

Nissen

Endt er Dands og Sang og Spil,

Natten hører os andre til –

Hver Alf og Vætte jeg byder til Gjæst, –

Faksimile

112

Herfrem! nu begynder vor Midsom-
merfest.

(han forsvinder bag Træerne)

Usynlige Alfer

Stille, stille; Natten kommer,

Frem I Alfers lette Rad,

Hør vort Kald, I Skovens Blommer!

Aabner eders lukte Blad!

Vaagner Alfer! af jer Slummer,

Stævner hid til Lundens Sal,

Blomstens Kalk er nu for lummer,

Sommernatten er saa sval.

Stille sæt jer under Siljen,

Flætter der med flittig Haand

Af Convallen og af Lil <...> jen

Faksimile

113

Lette Sko og hvide Baand;

Klæd jer saa i Høitidskjolen

Vævet af et Rosenblad

Og af Duft fra Nat{v}fiolen

Efter Aftenduggens Bad.

See de straalerige Smykker

Tusinder af Ædelsteen,

Som med Blomstertæppet trykker

Liljens blaaliggrønne Green,

See kun hvor de lyse <...> Kjerner

Blinke fra hver Perle frem. –

Billedet af Nattens Stjerner

Har sig fæstet dybt i dem!

Disse Draaber som nu funkle

Faksimile

114

Over Løv og Blomsterblad

Flætter dem i eders dunkle

Lokker til en Perlerad;

Let som Vinden da vi svæve

Over dugget Blomstereng,

Medens Tonebølger bæve

Gjennem Nøkkens Harpestræng!

Anden Scene

Paulsen og Juliane komme
fra Venstre)

Paulsen

Men dette kan jo umuligt gaae
rigtigt til; vi maa bestemt have
taget Feil af Veien.

Juliane

Nei, jeg forsikkrer Dem, – deroppe

Faksimile

115

gaaer Stien; stol kun paa mig. –

Paulsen

Det gjør jeg fuldt og fast; jeg gaaer
iblinde hvorhen De vil – – men for
at komme tilbage til det vi
talte om; – seer De – –

(de gaae i Samtale ud til Høire)

Tredie Scene

Jørgen

(kommer efter en Pause ilende ind
fra Venstre, standser og seer sig om)

Væk er De igjen! Men dette maa jo
gaae til med Fandens Kunster; – og
dersom jeg saae ret, saa var
det fremdeles Paulsen som sværmede
om med hende; – det er ikke saa

Faksimile

116

frit at Du er en Smule letsindig
min Søster – saaledes at række
Armene til Een iaften, naar
Du imorgen skal række Haanden
til en Anden. – Naa, Paulsen er
jo en platonisk Sværmer som
han selv siger, og desuden er
jo Sancthansnatten en Frihe-
dens Dag heroppe, man holder
ikke saa strængt paa Formerne –
men alligevel – alligevel – –
det var bedst om jeg kunde faae
fat paa Dem.
(gaar ud til Høire)

Fjerde Scene

Paulsen og Juliane (komme

Faksimile

117

atter fra Venstre. – Nissen viser sig
i Baggrunden, gnider Hænderne og
leer fornøiet)

Paulsen

(ivrigt gesticulerende)

Nei seer De –
det Tankeexperiment leder til
Intet og derfor har jeg opgivet
det; thi det er aldeles mod min
Natur at bevæge mig i en Cirkel,
og – – (seer sig om) Men hvad er
dette? Her har vi jo gaaet
rundt om Haugen og staae net-
op paa samme Sted, som for
lidt siden.

Juliane

Ja det synes rigtignok saa.

Faksimile

118

Paulsen

Nu vel, lad saa være; igrunden
lader det ogsaa til at det folke-
lige Element er forsvundet
deroppe, – jeg kan ikke see et
Menneske.

Juliane

Ja, det er vist bedst at vi tænke
paa Hjemveien; jeg er frygtelig
træt. –

Paulsen

Men vil De allerede nu, – – jeg har
saa meget at sige dem; – seer De
den deilige Maane bag Granetræer-
ne, og de store mørke Granetræer
foran Maanen; o, Naturens Skjød

Faksimile

119

er dog deiligt at hvile i!

Juliane

Ja naar det bare ikke var saa
skiddent.

Paulsen

Sandt nok; men det maa man
hæve sig over; kom, og sæt Dem
her paa den bløde mosklædte Steen – –
vent lidt, jeg vil først brede mit
Lommetørklæde over den, for ellers
søler De Dem til, – – saa vil jeg
lægge mig her i Græsset foran Dem –
Uf nei, det er ganske vaadt; ja, saa
vil jeg ialfald staae her i Græsset
foran Dem.

(Juliane sætter sig)

Faksimile

120

Juliane

(efter en Pause)

Nu bliver De atter
saa alvorlig Paulsen!

Paulsen

Jeg er sjelden oprømt længere end
et Kvarteerstid ad Gangen, især
naar jeg ikke drikker til, det er
en Egenhed hos mig.

Juliane

Men hvad er der da iveien?

Paulsen

Det vil jeg sige Dem; seer De, det
er, ligefrem talt, endnu ikke
saa ganske klart indeni mig – jeg
vakler –

Juliane

Faksimile

121

Men nu sagde De jo fornylig at
De havde fundet et fast Støtte-
punkt i –

Paulsen

Meget rigtigt! I Theorien har jeg
det ogsaa virkelig, men det er
en Egenhed ved mine Th { i }eorier
at de ikke altid lade sig practi-
sere.

Juliane

Saa?

Paulsen

Ja, det kommer deraf at Verden er
af Lave, det er en Sats som jeg
altid holder fast ved. – Men nok
derom; De skal erfare hvad der

Faksimile

122

foruroliger mig; det er saa at sige
mit nationale Jeg som ligger
i Krig med mit æsthetiske; det er
denne Strid jeg maa have udjæv-
net eller ogsaa – – nok sagt – –

Juliane

Gud bevares!

Paulsen

Seer De vel, mit nationale Jeg
ræsonerer som saa: Du en Folkets
Mand, der gaaer med Tollekniv ved
Siden og skriver alle Substantiver
med Smaat, hvor kan Du være
bekjendt af at forsage et Væsen
som vore nationale Digtere
holde saa fast ved.

Faksimile

123

Juliane

Ja, det er vist ganske fornuftigt
ræsoneret.

Paulsen

Men min Gud det er jo netop Ulykken,
for saa kommer mit æsthetiske
Jeg og siger, Nei, det er Løgn; thi
det strider mod Dine æsthetiske
Begreber at føle for en, der er
begavet med {h} ˹de˺ her forhaandenvæ-
rende abnormale, mod Skjønheds-
ideen stridende ˹Udvæxter˺ Extremiteter . –
Hvad skal jeg saa gjøre? Hvilket
af mine to Jeg'er har Ret? Jeg
veed det min Sjæl ikke, og saaledes
staaer jeg her foran en af disse

Faksimile

124

Sphi{ <...> }nxer i Menneskelivet, som { <...> }man
enten maa beseire eller bukke
under for. Men hvad er det, jeg
synes jeg hører Nogen tale –

Juliane

Ja det lader til – –

(De tale hviskende)

Femte Scene

De Forrige. Birk og Anna (komme
fra Baggrunden til Venstre og gaae
henimod Forgrunden) Senere Nissen.

Birk

Hvor er vi, – det forekommer mig –
som om Stedet her var mig kjært
og velbekjendt, skjøndt jeg aldrig
har været her før; – Anna, – hvor

Faksimile

125

gaae vi hen?

Anna

Til Sancthanshaugen. Seer Du, der-
oppe ligger den. – Ilden er slukket, –
Alting er stille, – kom hold Dig
til mig – der gaae mange Veie
derop, men de ere ikke lette at
finde. – Mange lede og lede men
komme dog ikke frem – hold Dig
til mig.

Birk

Forunderligt! Det er som om en
Svimmelhed greb mig –

Anna

Hør, hør, hvor her er stille! Lyt
dog; kan Du høre hvor stille her er –

Faksimile

126

Birk

Anna!

Anna

Var det en Fugl som kviddred der-
inde mellem Orrebuskene! Syng
kun{,}![HIS: Usikker, men sannsynlig rekkefølge, jf. hovedtekst.] lille Fugl! syng kun; Du
har Lov at være med –

Birk

Skulde virkelig jeg ogsaa være ble-
ven forrykt; thi hun – hun, – jeg
veed ikke mere hvad jeg skal
troe –

Anna

See, her finder jeg Nøgleblomster –
store gule Nøgleblomster – jeg
har leget med Dem som Barn. –

Faksimile

127

Der – (hun rækker ham nogle Blom-
ster) – der er tre for Dig – og tre
for mig – gjem dem – gjem dem
vel; (fæster de øvrige Blomster ved
Brystet) – kjender Du ikke Eventyret
om ham som kunde lukke Hougen
op med en skinnende Nøgleblomst
og som treen ind i Hallen der
stod paa fire Guldstøtter –

Birk

See, see!

(Dæmpet Musik høres fra Baggrun
den; – Bjerget aabner sig, og i
det Indre sees en stor og glimrende
oplyst Hal; Bjergkongen sidder
i et Høisæde i Baggrunden. Alfer

Faksimile

128

og Hougfolk dandse omkring
ham)

Anna

Der er den! Det lyser som Guld og
Maaneskin!

Birk

Ha! hvad betyder Alt dette?

Paulsen

(til Juliane)

Nei vil De bare see!
Der tænde de tilforladelig Baalet
igjen. (han tørrer sine Briller)
Det tager sig godt ud; – det er
bestemt en heel Tjæretønde, de have
faaet fat paa.

Juliane

See see – hvor de springe! Uf, lad os

Faksimile

129

ikke gaae derop, jeg er vis paa at
de ere drukne.

Paulsen

De har Ret! det er sikkrest at
anskue dem i Frastand.

Birk

Men Anna forklar mig dog, – – det
forekommer mig som om
jeg har seet alt dette før – –
som om –

Anna

Stille, stille – saaledes forekommer
det ogsaa mig.

Paulsen

(til Juliane)

Nei, men dette tager
sig dog deiligt ud; det er en

Faksimile

130

Scene greben lige ud af Folkelivet; –
De har dog Deres Lorgnet med. –

Juliane

Javist!

Pa˹u˺lsen

Jeg vilde bare ønske at her var en
Maler tilstede.

Juliane

Eller en Daguerreotypist.

Paulsen

De har Ret; det var bedre. Nei, men
jeg havde dog aldrig troet at
vore Folkedandse kunde være saa
ægte nationale, – saa – – vil De bare
lægge Mærke til disse Trin disse
Bevægelser.

Faksimile

131

(Inde i Hallen føres en ung Pige
frem; Bjergkongen stiger ned
af Høisædet og gaaer hende
imøde)

Birk

Anna! kjender Du hende!

Anna

Ja, ja, – det er jo liden Karin; min-
des Du ikke Visen:

«Liden Karin trined i Bjerget saa
prud;

Saa lifl{l}igt dufter Rosen om Vaaren;

Liden Karin skulde være Bjerkongens
Brud,»

Birk

Ja nu mindes jeg, – see! han spørger

Faksimile

132

hende:

«Og hvor er Du født og hvor er Du baaren,

Og hvor i Verden vide er Din Jomfru-
klædning skaaren.»

Paulsen

Men hvem montro den gamle
Herre kan være?

Juliane

Ja jeg veed saamæn ikke.

Paulsen

Aa han hører rimeligviis til Festcom-
mitteen, siden han modtager de
Ankomne; mærkværdigt nok at
man dog er saa civiliseret heroppe;
det havde jeg paa Ære ikke tænkt. –

Birk

Faksimile

133

Seer Du! nu svarer hun –

Anna

Ja, det husker jeg godt:

«Paa Vangen den grønne stod min
Faders Gaard

Saa lifligt dufter Rosen om Vaaren!

Der bar jeg gyldne Ringe og Blom-
ster i Haar;

I Dalen er jeg født i Dalen er jeg
baaren, –

I Dalen den grønne er min Jom-
fruklædning skaaren.»

Birk

Han taler til hende igjen – see – –

Paulsen

Han converserer ivrigt lader det

Faksimile

134

til; ja det er bestemt et dannet
Menneske.

Birk

Nu byder han hende en Guldkrone
og sølvspændte Sko hvis hun vil
være ham god. –

Anna

Men liden Karin vil ikke – seer
Du – hun vil ikke.

Birk

Saa byder han hende alle de
Rigdomme som Fjeldet eier.

Anna

Men hun vil alligevel ikke! Ikke
for Alverdens Guld – hun afslaaer
det – –

Faksimile

135

Birk

See! nu tager Bjergkongen det
gyldne Horn!

Paulsen

Gud forlade mig, troer jeg ikke
at Fyren gaaer med en Lærke i
Lommen. –

Anna

«Og Bjergkongen fylder det Horn af
røden Guld;

Saa fage visner Rosen om Vaaren!

Birk

Hun sætter det for Munden, hun
drikker –

Anna

«Og liden Karin tømmer den Drik saa underfuld –

Faksimile

136

Hør! hør!

I Bjerget er jeg født i Bjerget er
jeg baaren –

I Bjerget herinde er min Jomfru-
klædning skaaren!»

(Pigen kaster sig i Bjergkongens
Arme. Begge forsvinde)

Juliane

Uf, stakkels Pige, – der faldt hun!

Paulsen

Mon jeg skal troe, hun daante?

(Inde i Bjerget mødes en Kriger
og en ung Kvinde)

Juliane

Der er Militaire iblandt dem, – jeg
seer Een med Sabel. –

Faksimile

137

Paulsen

Saadan skal det være, alle Klasser i
en gemytlig Blanding; først derved
faaer Billedet denne – denne afrun-
dede Form, denne; – – nei, det er
mærkværdigt hvor jeg føler mig
tiltalt; og mens vi sidde her
med et aabent Blik for det
Digteriske i Livet, saa ligger rime-
ligviis Birk og de Andre og sove
paa deres grønne Øre, eller drømme
en eller anden triviel Drøm –

Juliane

Ak ja – – et poetisk Gemyt er en
god Ting, det er vist og sandt. –

Anna

Faksimile

138

Der kommer Erik og Svanhvide!
Mindes Du Visen?

Birk

O, den mindes jeg godt!

«Ung Erik skulde i Ledingfærd:

««Og hør mig Svanhvide, min Mø!

Ud maa jeg i Verden at øve mit Sværd,

Jeg kommer igjen naar jeg er Dig værd, –

Du vente mig her under Ø!»»

Anna

Tys, hun svarer – hører Du, – –

«Og jeg vil vente i femten Aar –

Og femten Dage dertil.»

Birk

«Men hvis jeg til den Tid ei for Dig staaer,

Du svare, Svanhvide, min hulde Maard,

Faksimile

139

Hvorlænge da vente Du vil?

Anna

(lyttende og med dæmpet Stemme)

«Da venter jeg atter i femten Aar,

Og endda en liden Stund, – –

Og kommer Du ikke saa bleges mit Haar,

Da lægges jeg ned paa den sorte Baar!

Og venter paa Gravens Bund!»

(Birk og Anna tale hviskende)

{P}Juliane

Min Gud, jeg bliver saa gyselig veemodig
stemt ved at see alle disse glade
Mennesker dandse saaledes mellem
hinanden. – Det minder mig saa
levende om det første voxne Bal
jeg var paa dengang da jeg gik i

Faksimile

140

Madame Olsens Institut.

Paulsen

(levende)

Madame Olsens Institut?
Har De – har De gaaet der. –

Juliane

Javist! Men fra det Bal jeg taler
om, medbringer jeg en smertelig
Erindring, – det var i Harmonien –

Paulsen

I Harmonien! Men Gudbevares –
det er ligedan med mig; – fortæl!

Juliane

Ja, jeg vil gjengjælde Deres Fortro-
lighed; jeg vil meddele Dem denne
Erindring som nager mig. – Paa
Ballet var der et blegt ungt Menne-

Faksimile

141

ske med et drømmende Blik.

Paulsen

(med stigende Hæftighed)

Med et
drømmende Blik?

Juliane

Han talte ikke til mig; men
bestandig stirrede han med saa-
danne besynderlige talende
Øine.

Paulsen

Videre – videre!

Juliane

Endelig, i sidste Dands tog han
Mod til sig og engagerede mig, – men –

Paulsen

Nu – han engagerede Dem, – og

Faksimile

142

hvad saa?

Juliane

I den første Tour kom han til
at træde mig paa Foden; jeg
havde hvide Sko paa og udstødte
altsaa et Skrig; – jeg vilde ikke
dandse mere – –

Paulsen

Og han? – svar mig; hvad gjorde
han?

Juliane

(smerteligt)

Han tilkastede mig
et døende Blik, forlod Balsalen –
og jeg – jeg har aldrig seet ham siden. –

Paulsen

Døende Blik! Og han – han havde

Faksimile

143

lyseguul Vest – og – –

Juliane

Ja ja – men hvad fattes Dem?

Paulsen

Juliane! Denne blege Yngling
med det døende Blik og den
lysegule Vest, det var – mig!

Juliane

(springer op)

Hvad siger De? Dem?
Herregud er det sandt?

Paulsen

Ja, ja! – (begeistret)

Jeg var en Yngling da med lyse Lokker;

Dem har jeg endnu som De jo kan see!

Juliane

De gik med Sko og sorte Bomuldssokker!

Faksimile

144

Paulsen

Nei, det var Silkestrømper, maa jeg be'e!

Jeg mindes Alt, som om idag det hændte;

Jeg havde ikke Sproget i min Magt,

Og derfor taug jeg, men mit Øie brændte

Saa varmt og talende som De har sagt;

Men ved den sidste smertelige Scene

Jeg sindsforvirret Salen har forladt. –

Juliane

Og De tog da ikke Livet af Dem?

Paulsen

Nei saa min Sjæl om jeg gjorde, –
jo, jo, – det vil da sige, jeg var nær
ved det, men saa kom der Noget
iveien. Som sagt:

Jeg ved den sidste smertelige Scene

Faksimile

145

Maa sindsforvirret Salen ha'e forladt,

Og fandt mig siden vankende alene

I Maaneskinnet i den sorte Nat;

Fra den Tid af jeg gik min vilde Bane

Og søgte i en haabløs Elskov Ro;

Men nu har Julian fundet Juliane –

(Han griber Lommetørklædet, som Juli-
ane har siddet paa – lægger det
under Knæerne og knæler)

Saa brist da Hemmelighed!

Nissen

(kommer pludselig tilsyne i en Busk
der aabner sig)

Ho, ho, ho! (Busken
lukkes)

Juliane

(skrigende)

Ih, du milde Himmel,

Faksimile

146

hvad er det!

Paulsen

(springer op)

Løb, løb! men vær
ikke bange – jeg skal nok forsvare
Dem. –

(De ile ud hver for sig)

Juliane

(udenfor)

Paulsen, Paulsen!

Paulsen

(ligeledes)

Juliane! hvor er De! – Jom-
fru Juliane!

Birk

Men hvad er dog alt dette! Det
synes mig som om en fjern, for-
glemt Fortids kjæreste Billeder
glede mig forbi i den brogede

Faksimile

147

Hvirvel derinde! – Og disse Toner, –
de har længe bævet i min Sjæls In-
derste; men naar jeg har villet
gribe dem og føiet dem sammen
til Melodier, saa ere de altid
flygtede for mig, – bestandig læn-
gere og længere, – dog nu har jeg
dem og skal aldrig glemme dem
mere. – Ogsaa Dig, Anna, ogsaa
Dig forekommer det mig som om
jeg længe har kjendt, var det end-
ogsaa kun i Drømme! – Ha! hør!
hører Du?

Anna

Stille! Stille!

Faksimile

148

Chor af usynlige Alfer

Faksimile

149

Anna

Johannes! Johannes! min
Barndomsven!
(kaster sig i hans Arme)

Birk

Anna! nu kjender jeg dig
igjen!

Tredie Act

(Haven udenfor Fru Bergs Huus
det er tidlig Morgen)

Første Scene

(Paulsen sidder sovende paa Trappen
til Hovedbygningen. Berg og Anna
spadsere frem og tilbage i For-
grunden.)

Faksimile

150

Anna

Saa Du har hellerikke sovet roligt
inat, Bedstefader?

Berg

Nei Barn! Jeg fik næsten ikke
Søvn paa mine Øine; bestandigt
maatte jeg tænke paa denne Sag,
som Din salig Fader havde paa-
lagt mig at ordne – det var strax
forinden han døde; – men nu
er det Altsammen saa forvirret
for mig igjen.

Anna

Ja men derfor skal Du ogsaa
lade være at gaae og gruble; – jeg
er vis paa at Du husker feil, Bed-

Faksimile

151

stefader! og – –

Berg

Nei, nei, – jeg gjør ikke; og da Du
igaar fortalte mig at – at –
hvad var det nu som skulde
foregaae idag?

Anna

Julianes Forlovelse.

Berg

Forlovelse? Ja, ja – det er jo sandt,
og saa Skjødet paa denne Gaard,
som, – see, da var det ligesom
det blev mig klart at jeg maatte
have Papirerne fat endnu idag. –
Men hvor skal jeg finde dem; –
det veed jeg ikke. –

Faksimile

152

Anna

Og derfor skal jeg og Bedstefader
ogsaa være saa gode ikke at tænke
mere paa den Sag; nu ville vi
snakke om andre Ting. – Tænk Dig,
jeg havde de forunderligste Drøm-
me inat; jeg drømte at jeg var
oppe paa Sancthanshougen, – der, –
hvor Du veed at vi saa tit gik
sammen dengang jeg var liden,
og hvor Du sad og fortalte Even-
tyr.

Berg

Nu ja, det er ikke saa underligt at
Du drømmer om Sancthans-
hougen, for der var Du jo baade

Faksimile

153

seent og tidligt. – Kan du mindes
dengang Du var falden i Søvn
deroppe og – –

Anna

Nei; – var jeg?

Berg

Mindes Du ikke det? Aa nei, Du
var jo hellerikke saa gammel
dengang og fra de Dage har jeg
en bedre Hukommelse. – Jo,
seer Du, – Du havde trukket
afsted med noget, hvad det
nu var – et Signet eller noget
Sligt, der hørte Din Fader til, og
det havde Du kastet væk deroppe.
Din Fader skjændte og Du græd, – og

Faksimile

154

saa var Du gaaen derop for at lede;
der var en Forskrækkelse i Huset,
Ingen vidste hvor Du var bleven
af – men om Morgenen saa fandt
vi Dig da endelig. –

Anna

Ja nu synes jeg nok jeg skulde
mindes det. – Men hør, Bedste-
fader! jeg troer bestemt at jeg
har gaaet i Søvne inat; som Barn,
veed Du, gjorde jeg det tit; og de
Drømme jeg havde vare saa
besynderlige – desuden, seer Du
denne her – (hun tager en gammel
Nøgle frem) Jeg drømte at jeg
sankede nogle ˹store˺ gule Blomster

Faksimile

155

deroppe og dem satte jeg her i
min Kjole; men da jeg vaagnede
fandt jeg istedetfor Blomsterne –
denne. (viser ham Nøglen)

Berg

Men – men i Herrens Navn, – det
er jo –

Anna

Hvad er det? Hvad mener Du?

Berg

Den var det jo Du havde kastet
væk deroppe – jeg kjender den igjen, –
det er Nøglen til den gamle
Kiste; – Anna, Anna! nu er
Alt mig klart, der ere de, der
og intet andet Sted. – Følg med

Faksimile

156

mig –

Anna

Men Bedstefader! hvad er det dog?

Berg

Barn! det er en Herrens Til-
skyndelse! Jeg havde ikke faaet
Ro, dersom – – kom med! kom
bare med!

(De gaae ind i Bjælkestuen)

Anden Scene

Paulsen (fremdeles sovende) Birk
kommer langsomt fra Baggrun-
den)

Birk

Endnu kan jeg ikke forklare mig
denne Nats underlige Begivenheder.

Faksimile

157

Det har altsammen været en
Drøm, derom kan jeg vel neppe
tvivle; men denne Drøm har
bragt Klarhed i mine forvirrede
Barndomserindringer, og fremfor
Alt, – jeg har gjenfundet hende –
hende, der dengang var mig saa
kjær, og som nu er mig det
dobbelt; men som jeg dog
maa give Slip paa. –

Tredie Scene

De Forrige. Jørgen (kommer
frem paa Trappen)

Jørgen

Ei, see der har vi dem jo begge
to. Paulsen! Naa han snorker

Faksimile

158

endnu! (han kommer ned)
Og Du? Du har vel allerede ud-
sovet!

Birk

Ja maaskee; jeg veed ikke saa
ret. Men hvad gaaer der af
Paulsen.

Jørgen

Hvorledes det?

Birk

Jeg har siddet i en halv Søvn
paa Bænken derhenne indtil
for en Timestid siden, og fra
den Tid har han ligget paa Trap-
pen og vrøvlet det græsseligste
Tøi om et Bal, om Sancthanshou-

Faksimile

159

gen – om at han elskede – og
Gud veed hvad det var.

Jørgen

(afsides)

For Fanden! skulde han
have røbet Noget? (høit) Aa
seer Du, det er rimeligviis hans
gamle ulykkelige Inclination –

Birk

Nei vist ikke – den har han jo
opgivet; der stikker bestemt no-
get Andet under; jeg hørte ham
flere Gange tale om at her havde
han fundet hende, og – –

Jørgen

Ja jeg kan nok saa omtrent sige
Dig hvad det er. (afsides) Jeg maa

Faksimile

160

finde paa Noget. (høit) Seer Du,
det er Anna som –

Birk

Anna! {a}Aa nei vist; det er umu-
ligt!

Jørgen

(afsides)

Han har bestemt Mistanke!
(høit) Jo jeg forsikkrer – jeg er næsten
vis paa –; men hvor var Du henne
inat?

Birk

Paa Sancthanshougen troer jeg; for-
resten skal jeg ikke kunne sige
det med Vished.

Jørgen

Hahahaha! Du har nok seet lidt

Faksimile

161

i Punschglasset igaa˹r˺aftes. –

Birk

(halv˹t˺ for sig selv)

Det er Tingen, –
jeg har seet for dybt. –

Jørgen

Ja kunde jeg ikke tænke det!

Birk

Ikke i Punschglasset men i mig
selv; i mig selv har jeg seet
tilbunds, Du! Og det er godt at
det kom dertil, det var paa høi
Tid, for ellers vilde det nok have
gaaet mig hende der drak af
Guldhornet og glemte Hjem og
Skov og Dal og sig selv –

Jørgen

Faksimile

162

Af Guldhornet? Hvad Fanden er
det for en Historie Du?

Birk

Aa det kan være ligegyldigt; vist
er det at jeg nu gjennemskuer
de Taager der har lagt sig foran
mit Barndomsliv. – Det er ikke,
som jeg hidtil har troet, Tiden
eller Fraværelsen eller Sligt der
dyssede mig i Glemsel; det var
det tomme, {k} ˹h˺jerneløse men
blændende Liv derinde i Byen, –
det var ham derhenne. (peger
paa Paulsen) og hans Kammerater
der trak mig ind i den sminkende
Skintilværelse, de selv friste. – O

Faksimile

163

du min Gud! havde jeg for to
Aar siden vidst, hvad jeg nu
veed!
(han gaaer ind i Haven til Ven-
stre)

Jørgen

Jo min Sjæl maa han have mær-
ket at Paulsen gjør Hanebeen, eller
ogsaa har han en Skrue løs. – Jeg
maa tage Paulsen lidt i Skole
for at faae Vished i Sagerne. –
(ryster i ham) Paulsen! Paulsen
saa vaagn dog, Menneske!

Paulsen

(i Søvne)

Løb, løb! Au, d<...> der er
han!

Faksimile

164

Jørgen

Nu skal man see at han ogsaa
bliver gal. – (ryster ham atter)
Hører Du da ikke! Vaagn op, det
er langt paa Dagen!

Paulsen

(vaagnende)

Aha, er det Dig?

Jørgen

Javist er det mig. – Hvordan er
det fat med Dig?

Paulsen

Aa, jeg har havt en forunderlig
Nat; – har I spiist Frokost?

Jørgen

Nei endnu ikke.

Paulsen

Faksimile

165

(vedblivende)

En forunderlig Nat,
riig paa Farer og sæ˹l˺somme Geschich-
ter.

Jørgen

Ja Du og Juliane sværmede jo i
Maaneskinnet.

Paulsen

Ja; – medens Du og Birk og I A andre
prosaiske Mennesker laa i Dynerne,
sad vi derude i Naturens Skjød
og iagttog Folkelivet. – Jørgen!
det er dog vist og sandt at den
der ikke formaaer saaledes at –
at vexle et poetisk Øiekast med
Livet, han lever kun halvt. – Aa,
det var herligt! Tiden gik for os

Faksimile

166

som et Lyn.

Jørgen

Ja især paa Hjemveien, efter hvad
Juliane har fortalt.–

Paulsen

Aa jeg veed hvad Du mener. Der
kom en drukken Bondetølper
og brølte os noget fælt Tøi ind
i Øret uden at vi havde nogen
Anelse derom. –

Jørgen

Og saa løb Du {d}Din Vei, hahaha!

Paulsen

Løb? Jeg løber aldrig; – jeg gik
hjemad – i et noget hurtigere
Tempo, det er sandt; – men, hvor

Faksimile

167

er Din Søster?

Jørgen

Min Søster?

Paulsen

Ja ja – vi bleve netop afbrudte
igaar paa det interessanteste
Sted i vor Underholdning, og jeg
maa fortsætte, jeg maa tilfor-
ladelig –
(vil gaae ind)

Jørgen

Nei hør Paulsen! jeg maa sige
Dig Noget.

Paulsen

Ja veed Du hvad, igrunden har
jeg ogsaa Noget at betroe Dig. –

Faksimile

168

Jørgen! omfavn mig; – jeg bliver
Din Svoger!

Jørgen

Aa Du bliver vel Fanden heller!

Paulsen

Jo jo – tilforladelig, som jeg siger;
der mangler blot min Erklæring
og hendes Ja. –

Jørgen

Men hvem mener Du da, Menne-
ske! Er det Juliane –

Paulsen

Ja hvem ellers? Lad mig bare
komme ind, jeg maa absolut
tale med hende.

Jørgen

Faksimile

169

Nu da, siden Du er reent splitter-
gal saa nødes jeg til at indvie
Dig i Noget som rigtignok skulde
være en Hemmelighed; – –
viid da –

Paulsen

Nu?

Jørgen

(hviskende)

Der er en Hage ved
hende –

Paulsen

(farer tilbage)

Menneske! hvad siger
Du{?}! En Hale! Det er Nummer
to!

Jørgen

Vrøvl! Jeg siger der er en Hage

Faksimile

170

ved hende; kort og godt, hun er
forlovet!

Paulsen

For – forlovet!

Jørgen

Forlovet med Birk; nu veed
Du det.

Paulsen

Men, Jørgen! kjæreste, bedste Ven!
Du lyver da vel, vil jeg haabe!

Jørgen

Paulsen, vær en Mand, og fat Dig!
Det er som jeg siger.

Paulsen

Ha, nu troer jeg jeg svimler!
Men saa maa han afstaae hende,

Faksimile

171

han maa – –

Jørgen

Tys, tys, – er Du da forrykt!

(Anna kommer ud af Bjæl-
kehuset og gaaer ind i Haven
tilvenstre)

Paulsen

Jeg kan ikke opgive hende! Hvor
er Birk? jeg maa have ham
fat!

Jørgen

Men saa betænk Dig dog! Du væk-
ker jo Skandale, og – er det en
Ma <...> neer at opføre sig paa?

Paulsen

Ja Du har godt ved at snakke;

Faksimile

172

Du har ingen Idee om hvad det vil
sige, den ene Gang efter den anden
at gaa Glip af sin første Kjærlighed.
Svar mig, hvor er han?

Jørgen

Nu vel da – derhenne etsteds langs
med Veien! (peger mod Baggrun-
den. (Afsides) Der vil jeg haabe
at han ikke træffer ham. –

Paulsen

Godt{,}! saa maa jeg afsted! Jørgen!
Du seer mig igjen som Din Svoger,
eller ogsaa – – aldrig!

Jørgen

Nei jeg følger Dig, min Ven! jeg
kan ikke forsvare at lade Dig

Faksimile

alene i Ulykken; – bi dog – bi dog!

(Paulsen gaaer hurtigt ud i
Baggrunden; Jørgen følger
efter)

Fjerde Scene

Birk og Anne (komme fra
venstre Side)

Birk

Ja Du har Ret; der gives virkelig
Ting som blive mere og mere
ubegribelige jo længere man tænker
derpaa. – – – Lad det nu have
været en Drøm eller en Indvirk-
ning af de gaadefulde Magter, der
raade i Skog og i Houg, saa har
jeg ialfald fundet min lille

Faksimile

174

Legesøster igjen.

Anna

Og jeg min Legebroder. Kom nu
og sæt Dig, Johannes! Du maa
fortælle hvad der er hændet Dig
siden vi sidst vare sammen som
Børn. (de sætte sig paa Bænken
tilhøire, Anna betragter Birk
opmærksomt) Nu kan jeg næsten
ikke forstaae at jeg ikke strax
kjendte Dig igjen; og Du, som jo
kom her saa ofte –

Birk

Det er ikke saa forunderligt. –
Jeg huskede vistnok at min
Fader fra og til tog mig med

Faksimile

175

til en fremmed Gaard hvor der
var en liden Pige som legede
med mig, – og en gammel
Mand som fortalte os Eventyr; –
men dengang var jo Altsammen
anderledes her, – Hovedbygningen
var ikke opført dengang, og Haven
her var en Udmark, Din Fader
var Enkemand, og efterat han
giftede sig anden Gang kom jeg
aldrig hid.

<...>

Anna

(sidder imidlertid
beskjæftiget med at binde en
Blomsterbouket)

Men hvorle-
des er det saa gaaet Dig si-
den?

Faksimile

176

Birk

Det er snart fortalt; seer Du –

Anna

Vent lidt! Hvem troer Du, skal have
disse Blomster?

Birk

Ja, jeg veed ikke –

Anna

Gjæt!

Birk

Maaskee jeg –

Anna

Ja, og veed Du hvorfor?

Birk

Nei.

Anna

Faksimile

177

Ja for dersom Du havde saadanne
Blomster, saa veed jeg nok hvem
Du vilde givet dem til.

Birk

Nu da?

Anna

Til mig. – Vilde Du ikke?

Birk

Jo, jo vistnok, – dersom ikke ellers
Juliane – –

Anna

(leende)

Aa ja – Juliane, – det er jo
sandt! Er det da ikke forunderligt
at jeg aldrig kan erindre at hun
og Du ere forlovede? – Kom nu,
lad mig fæste dem i Knaphullet!

Faksimile

178

(fæster Blomsterne i hans Frakke)
Hvad var det saa Du skulde for-
tælle?

Birk

Seer Du, – da min Fader døde var
jeg knapt syv Aar gammel, og det
viste sig snart at han saagodtsom
Intet efterlod mig. – Min Faster
inde i Christiania tog sig derfor
af mig skjøndt Gud skal vide
at hun knapt havde mere end
hun selv tiltrængte. – Hun lod
mig antage Navnet Birk for
det skulde nu klinge mere by-
mæssigt; – jeg skal sige Dig, hun
var ikke fri for at være lidt

Faksimile

179

forfængelig, – naa det kommer ikke
Sagen ved. – Men det vilde forres-
ten have seet galt ud for mig,
dersom jeg ikke havde faaet
Hjælp fra en anden Kant – –

Anna

Hvorledes mener Du?

Birk

Der var en Anden som understøtte-
de mig indtil – Din Fader
døde.

Anna

Min Fader?

Birk

Ja Din Fader; thi ham var det. –
Først da han var død erfarede

Faksimile

180

jeg hvem jeg havde at takke
for min Opdragelse, og dette
forundrede mig saameget
mere da jeg vidste at min
Fader i sin sidste Levetid havde
staaet i et spændt Forhold til
Berg paa Grund af en Proces,
de førte mod hinanden, og
som min Fader tabte. –

Anna

Men Alt dette har jeg ikke
vidst et Ord om, og hun – min
Stedmoder har aldrig omtalt,
at – –

Birk

Jeg veed hellerikke, om hun

Faksimile

181

kjender Sammenhængen, skjøndt
jeg næsten skulde formode
det; thi da hun for to Aar
siden opholdt sig Vinteren
over i Christiania, og jeg der
traf sammen med hende, saa
kom hun mig imøde med
den Forekommenhed, som fiint-
følende Mennesker altid vise
den, der skylder dem Forbindt-
lighed uden at kunne gjengjæl-
de dem; – og da hun aldrig
rørte ved den Sag, saa fandt
jeg det hellerikke passende
at omtale den og saa – –
(standser)

Faksimile

182

Anna

Nu, hvad saa?

Birk

Jeg blev tilsidst som et Medlem
af Familien og saa vare Juliane
og jeg forlovede (med Hæftig-
hed{)}og halvt for sig selv) uden
at jeg selv veed hvorledes det
egentlig gik til!

Anna

Og det kan Du tale om med
et saa alvorligt Ansigt! Fy,
skam Dig dog! Du skal være
glad derover, for, seer Du, naar
vi komme i Svogerskab, saa kan
vi fornye alle de gamle Erin-

Faksimile

183

dringer og besøge alle de Steder
hvor vi legede som Børn. –

Birk

Men, Anna, hvorledes kan vi det?
Vi blive jo dog ikke sammen!

Anna

Nei endnu ikke, det veed jeg
nok; men naar Du og Juliane
ere gifte saa, – ja nu skal Du
høre hvorledes vi ville indrette
os; jeg kommer naturligviis
i Besøg til Jer – –

Birk

I Besøg?

Anna

Ja, i Besøg. Anderledes kan nu

Faksimile

184

den Ting ikke ordnes; Du kan
vel vide at jeg ogsaa helst vilde
blive sammen med Dig for
bestandig, men det tør vi nu
sletikke tænke paa; Bedstefader
maa jo passes, og desuden, – nei
det gaaer aldrig an; men jeg
skal komme i lange, lange Be-
søg, det lover jeg. –

Birk

Men hør, Anna!

Anna

Nei, nu er det Dig, der skal høre!
Jeg vil sige Dig hvorledes vi
kunne indrette os. – Da nu hver-
ken Du eller jeg ere saadanne

Faksimile

185

som Juliane, – hun kalder det
at være poetisk, Du!

Birk

Naa, saa det er Juliane?

Anna

Javist; hun har selv sagt det. –
Men da nu vi to ikke ere det,
saa ville vi leve paa vor egen
Viis, – saa sætte vi os hen for
os selv ligesom her og spørge
hinanden: «Kan Du huske den-
gang?» og «kan Du mindes det?«
og» – – men hvad fattes Dig?
Hvorfor bliver Du saa alvorlig?

Birk

Anna! Du er et Barn, og, jeg nø-

Faksimile

186

des til at sige Dig det, Alt
hvad Du her taler om, kan
ikke lade sig gjøre. – –

Anna

Kan – kan ikke lade sig gjøre?
Hvad skal det sige?

Birk

Nuvel da, – siden en Forklaring
er nødvendig. Anna, Du er et
Barn.

Anna

(leende)

Nei men hvor kan Du
nu falde paa det? Jeg er jo
over – –

Birk

I Sind og Tanke er Du det. –

Faksimile

187

Du er opvoxet her, jeg kan næsten
sige i Eensomhed; thi Din
Bedstefader har Intet kunnet
bidrage til at udvikle Dig,
han har tvertimod holdt Dig
tilbage i en Kreds af Ideer, som
maa gjøre Dig fremmed
for den virkelige Verden; og
Din Stedmoder – nu ja, hun
har, som det synes, havt nok
med sig selv, og derfor – –

Anna

(reiser sig)

Ah, er det saaledes;
nu forstaaer jeg, – Du skammer
Dig over mig.

Birk

Faksimile

188

Men hvor kan Du nu falde paa
Sligt?

Anna

Jeg veed nok at her paa Gaarden
sige Alle: Anna er tosset, – hun
er gal,» – ja ja – de havde maaskee
Ret – indtil igaar, men nu ikke
længere! De tænkte det var Bed-
stefaders Eventyr, men jeg veed
det bedre; det var Noget her
(lægger Haanden paa Brystet) her
indeni mig, som jeg grublede
og grundede over, men nu er
det forbi. – Johannes! jeg lover
Dig at jeg skal blive anderledes
hvis Du saa vil.

Faksimile

189

Birk

Du misforstaaer mig, Anna! Du
misforstaaer mig, jeg seer
Dig jo helst saaledes som Du
er. – Men lad mig fortsætte,
det er nødvendigt. – Anna! Du
har mig kjær!

Anna

Ja det veed Gud jeg har, – kan Du
tvivle derom?

Birk

Nei, og just fordi jeg ikke tviv-
ler; – Du betænker ˹ikke˺ at siden
vor Barndom er Forholdet
mellem os forandret; – jeg – jeg
er forlovet, en Anden maa

Faksimile

190

besidde den første Plads i mit
Hjerte, – og Du, Anna! lad mig
sige Dig det –

Anna

Men alt dette veed jeg jo!

Birk

Du veed ikke at Du – at Du el-
sker mig – anderledes end en
Broder!

Anna

(smilende)

Anderledes end – –
(bliver pludselig alvorlig og
tilføier langsomt) anderledes
end en Broder.

Birk

Du vil altsaa see at jeg for

Faksimile

191

Din egen Skyld –

Anna

hviskende idet hun seer sig om)

Anderledes – Johannes! siig mig –
hvorledes elsker Du Juliane?

Birk

Hvad mener Du?

Anna

(ængsteligt)

Naar Du seer hende,
er det Dig da som der staaer i
den gamle Vise:

«Og hvor Du træder med spæden Fod,

Der, tykkes mig, fæster Smaablom-
sten Rod, –

Og hvor Du triner paa Toft
og Tilje,

Faksimile

192

Der, tykkes mig, dufter baade Rose
og Lilje.»

(hun griber hans Haand)

Siig mig, Johannes! er det saaledes?

Birk

(med bortvendt Ansigt)

Ja – javist! –

Anna

(med stigende Angst)

Og naar hun
taler til Dig – naar hun seer
paa Dig, saa banker dit Hjerte –
stærkt – o, saa stærkt –

Birk

Ja, ja, saaledes er det!

Anna

(slipper hans Haand)

Saa har Du
nok Ret! (efter en Pause) Jeg

Faksimile

193

forekommer mig selv som han
der vandrede i Søvne paa Fjeld-
tinden og hvis Navn man raab-
te saa at han styrtede ned i
Dybet; – Johannes – Du skulde ikke –

(betragter ham et Øi˹e˺blik og
gaaer mod Baggrunden men
standser og brister i Graad)

Birk

Anna, kjære Anna! fat Dig dog!
berolige Dig!

Anna

(tørrer Taarerne bort og siger
med stigende Heftighed)

Rolig? –
jeg er jo rolig! Hvorfor skulde
jeg ikke være det? – Forresten –

Faksimile

194

Du maa ikke troe at det var
andet end mit Spøg hvad jeg
før sagde Dig, – jeg har ikke meent
Noget dermed; – hører Du – Du
skal ikke troe paa det, Du skal
ikke erindre det. – Giv mig dem –
(hun tager Blomsterne fra ham.
Med frembrydende Taarer) Jeg tog
Feil, det var ikke Dig, som –
det var Bedstefader – –
(gaaer hurtigt ind i Bjælkestuen)

Birk

(efter en Pause)

Anna, Anna! Det
var mig tungt, men jeg maatte
jo; – og dog, ifald jeg traadte
tilbage, ifald jeg, – det var jo

Faksimile

195

Moderen der ledede det Hele,
det var hende der gjorde det
første Skridt, og jeg – hahaha!
jeg svage, villieløse Taabe! – Men
skulde jeg ikke nu have Ret til
at bryde overtvært; – og ifald
jeg gjorde det? Hvad vilde
man saa dømme om mig?
Det er bekjendt nok at Fru Bergs
Formuesomstændigheder ikke
have forbedret sig i den senere
Tid, – tvertimod; – og desuden,
den Taknemmelighed jeg skylder
Familien. Nei, nei, – jeg kan
ikke; det maa gaae som det
vil!

Faksimile

196

Femte Scene

Birk. Fruen og Juliane (kom-
me ud fra Hovedbygningen)

Fruen

Naa, see der have vi ham da
endelig; jeg har næsten ikke
faaet tale et Ord med Dem
endnu, – og da vore Gjæster
allerede ventes til Middag, saa – –

Birk

Allerede til Middag? Ja, De har
Ret; lad det skee saa snart som
muligt!

Juliane

(afsides)

Min Gud, hvor han er
bleven utaalmodig!

Faksimile

197

Fruen

(smilende)

Nu, det lader til at
De har Hastværk. – Juliane er
ikke nær saa hæftig –

Birk

Ikke det?

Juliane

Men, Moder, hvor kan Du dog
sige det.

Fruen

Nu nu, det er jo bare mit Spøg.
Men kom, Birk; lad os tale lidt
sammen om vore Fremtidspla-
ner. – I unge Folk leve nu kun
for Kjærligheden og Øieblikket
og tænke ikke paa den Dag imor-

Faksimile

198

gen. –

(Fruen og Birk spadsere op og ned
tilvenstre)

Juliane

(for sig selv)

Men hvor kan Paulsen
være? Jeg maa faa en Leilighed
til at tilstaae ham Alt; jeg
maa ialfald forberede ham;
thi faaer han pludselig Sam-
menhængen at vide, saa skeer
der en Ulykke, det er jeg vis paa. –
Og Birk – han er jo ogsaa bleven
saa lidenskabelig, – hvis jeg hævede
Forbindelsen, eller blot forlangte
Udsættelse – det vilde være at dræ-
be ham. – Gud bevare mig hvor

Faksimile

199

fælt det er saaledes at kjæmpe
mellem Pligt og Tilbøielighed.

Sjette Scene

De Forrige. Jørgen (kommer
hurtigt fra Baggrunden)

Jørgen

(hviskende til Juliane)

Har ikke
Paulsen været her?

Juliane

Her? Nei; Hvad er paafærde?

Jørgen

Han er som besat; Du har gjort
ham reent ør i Hovedet og han
vil strax ud med en Erklæring.

Juliane

Nu?

Faksimile

200

Jørgen

Hvad skulde jeg vel gjøre? Jeg
sagde ham ligeud at Du allerede
var forlovet, og – –

Juliane

Og saa?

Jørgen

Ja, saa blev han reent gal; han
vilde have fat i Birk og løb
henover Veien for at finde
ham, jeg efter, men han havde
faaet et Forspring og jeg tabte
ham af Sigte.

Juliane

Min Gud, kunde jeg ikke tænke
at der vilde skee en Ulykke! Hvis

Faksimile

201

han faaer fat paa Birk, saa – –

Jørgen

Ja det maa for enhver Priis for-
hindres.

Juliane

Men det var ogsaa uforsigtigt
af Dig saa ligefrem at tilstaa –

Jørgen

Ja, hvad skulde jeg gjøre?

Syvende Scene

De Forrige. Berg og Anna (komme
fra Bjælkehuset)

Fruen

(afsides)

Min Gud, hvad skal det
sige? hvad vil han?

Juliane

Faksimile

202

Bedstefader herude!

Birk

Jeg kjender ham igjen – Træk for
Træk!

Berg

Ja det er rigtignok første Gang
i de senere Aar at jeg drister
mig hid naar der er Nogen
herude; men idag maatte
jeg; – nei, bliv, Anna! bliv –
hvad gaaer der af Dig at Du
ikke vil følge Din Bedstefader. –
(Nærmer sig) Der skal holdes Forlo-
velse her, hører jeg{?}!

Fruen

Ja, saa havde jeg tænkt.

Faksimile

203

Berg

Og saa har I isinde at skjænke
Gaarden Birkedal til de unge
Folk!

Birk

Hvad? Gaarden – til mig? (afsides)
O, det er disse Velgjerninger som
gjøre mig ulykkelig. –

Fruen

(til Berg)

Naa, saa De er vidende
derom? Det er da vel Anna, kan
jeg tænke, som –

Berg

(med hævet Stemme)

Det er Anna,
som underretter den gamle
Mand om hvad der foregaaer

Faksimile

204

i hans Søns Huus. – I mener vel at
dette her ikke kommer ham ved –

Fruen

Ja, jeg havde rigtignok troet –

Berg

Men det gjør det dog paa en vis
Maade. – Seer I, Mo'er – (han tager
nogle gamle Papirer frem)

Juliane

(til Jørgen)

Uf hvor han er ordi-
nær; han kalder Moder Mo'er.

Fruen

Nu, hvad er det?

Berg

Seer I, disse Papirer har min Søn,
Jers salig Mand overdraget mig

Faksimile

205

at levere –

Fruen

Godt, godt! Giv m{g}ig dem da!

Berg

Nei – ikke til Jer – de tilhøre Sønnen
af Gaardens forrige Eier –

Birk

Hvad! de tilhøre –

Berg

Og ifald han lever og vi kan faa
ham opspurgt –

Birk

Men det er jo mig!

Berg

Dig? – Er Du –

Birk

Faksimile

206

Javist er jeg; – Bedstefader, lad mig
endnu kalde Dem saaledes, – kjen-
der De mig ikke igjen? Min-
des De ikke fra gamle Dage
hvor ofte jeg kom hid med
min Fader –

Berg

Med Arne – jo jo – nu mindes
jeg; ja, det var dengang min Søn
levede; men saa blev det anderle-
des, saa kom der fremmede Folk
til Gaarden – og – –

Fruen

(pegende paa Birk)

For ham ere vi
ialfald ikke fremmede, det maa
De kunne indsee. –

Faksimile

207

Berg

Nei jeg skjønner nok – Saa det er
altsaa med Arnes Søn I vil gifte
jer Datter?

Fruen

Ja, det har jeg aldrig lagt Dølgs-
maal paa; men da nu Papirerne
vel ere overflødige, saa – –

(vil tage dem)

Birk

O nei, – jeg maa dog see hvad
de indeholde.

(tager dem og læser)

Fruen

(afsides)

Min Gud! ifald de vare
der allesammen!

Faksimile

208

Berg

Men, Anna! Du har jo ikke fortal<...>
et Ord om at det var med ham.

Anna

Jeg vidste det jo ogsaa først i-
gaar –

(De tale hviskende sammen)

Birk

(afsides)

Nei, men kan dette være
muligt?

Juliane

(til Fruen)

Moder! hvad er det dog
for Papirer{–}?[HIS: Usikker, men sannsynlig rekkefølge, jf. hovedtekst.]

Fruen

(i ængstlig Spænding)

Aa, hvad veed
jeg det; Gamle Familiedocumenter,

Faksimile

209

kan jeg tænke. – Det er uforsvarligt
at bringe ham Sligt idag.

Birk

Saa det har altsaa været Grunden
til disse Velgjerninger – denne Fore-
kommenhed! (hviskende med
Bitterhed til Fruen) De gjætter
naturligviis ikke hvad disse
Papirer indeholde?

Fruen

Jeg? Nei, hvor skulde jeg kun-
de –

Birk

(som før)

Nei naturligviis! Hvor
skulde De kunne gjætte at hvis
disse Documenter vare komne

Faksimile

210

for Dagen dengang De førte
Processen med min Fader, saa
vilde Birkedal idag have været
min uden at jeg behøvede at
modtage den som Gave af
Dem.

Fruen

Men jeg forstaaer ikke –

Birk

Virkelig ikke? Nu vel, jeg troer
Dem, og skal stræbe at forklare
Dem Sammenhængen. – Hvorledes
disse Papirer ere komne i Deres
Hænder veed jeg ikke; jeg veed
at Berg var Deres Procurator og
som man sagde, Frier tillige;

Faksimile

211

nu, under slige Omstændigheder
er det vanskeligt at afslaa en
eller anden Smaatjeneste, naar
en saadan forlanges, – at Berg
fik disse Papirer i sit Værge er
ganske naturligt; han maatte
jo kjende Sagens skjulte Sider
og – –

Fruen

Og De troer altsaa –

Birk

Jeg siger kun, saadan kan det
forklares; intet videre, Frue, –
intet videre! Over Bergs Forhold
vil jeg ingen Bemærkninger
gjøre; han vandt Processen for

Faksimile

212

Dem – og kort efter gav De ham Deres
Haand; –

Fruen

Men, Birk!

Birk

Ja, De maa tillade mig at tale
ud; det er, som jeg mærker, første
Gang at vi To tale aabenhjertigt
sammen, – thi ogsaa jeg har skjult
Noget for Dem: Viid da at Deres
afdøde Mand har paa en vis Maa-
de gjort sin Uret god igjen. –
Det er ham jeg har at takke for
min Opdragelse, min Under-
viisning.

Fruen

Faksimile

213

Har han –?

Birk

Han har understøttet mig og
indtil idag har jeg været uvi-
dende om de sande Bevæggrun-
de. – Om Motiverne til Deres
Forekommenhed, Frue, – er jeg
endnu ikke paa det rene; jeg
veed ikke om en vis indre, be-
breidende Stemme, eller Fryg-
ten for at disse Papirer ikke
skulde være saa ganske tilintet-
gjorte, som Berg maaskee har
forsikkret Dem, – jeg veed ikke,
siger jeg, hvilket af dette der
har ledet Dem; – men nu maa

Faksimile

214

vort Mellemværende opgjøres.

Fruen

Min Gud! Birk, De vil da vel
ikke –

Birk

Gjøre Brug af disse Papirer? Nei,
vær De ganske rolig. Det glæder
mig forresten at Berg heller
ikke har næret nogen Frygt
i saa Henseende; thi ellers hav-
de han neppe vovet at lette
sin Samvittighed ved at overgive
dem i mine Hænder.

Fruen

Men hvad er da Deres Hen-
sigt?

Faksimile

215

Birk

For det Første at berolige Dem
med Hensyn til dette her. –
(Han river Papirerne istykker og
rækker hende dem) – Og dernæst –

Fruen

Nu?

Birk

Dernæst løser jeg ethvert Baand
mellem os.

Fruen

De vil altsaa? – – De mener –
Juliane, – –

Birk

Ganske rigtigt; jeg ægter hende
ikke!

Faksimile

216

Fruen

Og De betænker ikke hendes Rygte?
Vi ville komme i Folkemunde.

Birk

Det indseer jeg dog ikke; Forlovel-
sen er jo endnu en Hemme-
lighed. – Jeg har først nu lært
Juliane at kjende og jeg er
kommen til den Erfaring
at Ingen af os vil blive lykkelig
med hinanden. – Desuden, –
(med Eftertryk) jeg behøver vel
ikke at minde Dem om hvad
Andeel De har i vor Forlovelse og – –

Fruen

.
(hurtigt)

Det er nok, det er nok,

Faksimile

217

naar det endelig maa saa være;
men Taushed venter jeg af Dem,
Taushed i alle Henseender. –

Birk

Det kan De stole paa; denne Sag
bliver mellem os. – (afsides) Ha,
endelig er jeg da fri!

Juliane

Men, Moder, hvad er der i Gjære?

Fruen

Stille Barn! – Fat Dig; det er
muligt at her ikke bliver
nogen Forlovelse af idag. –

Juliane

Ingen Forlovelse? Men Gudbevares!
hvad skal det sige?

Faksimile

218

Jørgen

(sagte til Juliane)

Paulsen maa
have røbet sig, det er klart – – (til
Fruen) Men hvad komme Papirerne
den Sag ved.

Fruen

Ei, – Papirerne komme jo ikke
Sagen ved; det er Familieaffærer –
gamle Documenter –

Ottende Scene

De Forrige. Paulsen (kommer fra
Baggrunden)

Paulsen

Naa, endelig træffer jeg ham da!

Birk

(afsides)

Hvad fattes ham? Skulde

Faksimile

219

det virkelig være Anna som –

Paulsen

Hør Birk! To Ord under fire
Øine! Jeg har gjennemskuet
Dig – jeg veed hvem Du elsker, –
Din Hemmelighed –

Birk

Menneske! hvoraf veed Du – (af-
sides) Jørgen havde altsaa Ret –

Paulsen

Ligemeget! Men ogsaa jeg elsker
hende – jeg er reent sterbens, –
og Du maa afstaae hende.

Birk

Afstaa? hvad mener Du?

Paulsen

Faksimile

220

Som jeg siger; jeg har ældre
Rettigheder.

Birk

Har Du?

Paulsen

Ja, det veed Gud jeg har! Jeg
har traadt hende paa Foden,
det har ikke Du; – jeg har været
ulykkelig i lange Aar for den
Sags Skyld, det har Du heller
ikke!

Birk

Men jeg begriber ikke et Ord! Hvem
taler Du da om?

Paulsen

Om Juliane naturligviis; hvem

Faksimile

221

ellers?

Birk

Og det er hende, som –?

Paulsen

Ja vel, ja vel.

Fruen

(til Jørgen)

Nu ryger Hemmelig-
heden i Lyset!

{B}Jørgen

Den er jo alt fløiten

Birk

(til Jørgen)

Men Du sagde jo at
det var Anna!

Jørgen

(forvirret)

Ja ja – jeg sagde – – for jeg
troede – jeg havde ingen Idee om –

Faksimile

222

Paulsen

(til Birk)

Jeg siger Dig – Du maa –
ellers vil der skee en Ulykke!

Birk

(med hævet Stemme)

Paulsen! Du
tager Feil; jeg er ikke forlovet
med Jomfru Juliane. –

Juliane

(til Fruen)

Gud! saa er det altsaa
reent forbi mellem os!

Fruen

Ti stille!

Paulsen

Ikke – ikke forlovet! Hvad skal
det sige?

Birk

Faksimile

223

Som jeg siger.

Paulsen

(til Jørgen)

Men, Gud bevare mig!
Du fortalte jo –

Jørgen

Ja jeg vidste tilforladelig ikke –
eller rettere sagt – det var – ha ha
ha – det var igrunden mit
Spøg, – bare for at sætte <...> lidt
Skræk i Dig.

Paulsen

Naa, Tak skal Du have! (gaaer hen
til Juliane) – Juliane! altsaa
er jeg dog Din eneste Kjærlighed
ligesom jeg var Din første!

Juliane

Faksimile

224

(rækker ham begge Hænder)

Min
Ven!

Fruen

Men, Herr Paulsen, hvorledes skal
jeg forstaae dette?

Jørgen

(gjør Miner til ham)

Ja Du glem-
mer nok Erklæringen!

Paulsen

Nei vist ikke; den er allerede gjort –
igaaraftes paa Sancthanshougen. –

Juliane

(forvirret)

Ja, nei – det vil da
sige – ikke saa ligefrem – (til
Birk) De maa ikke troe –

Jørgen

Faksimile

22<...>

(afsides)

Den Fandens Sladderhank!

Birk

(sagte til Jørgen)

Aha, hænger det
saaledes sammen? Allerede igaar
vare Juliane og Paulsen enige;
nu saa begriber jeg nok hvorfor
det skulde være Anna som –

Jørgen

Tys, tys! jeg beer dig!

Birk

Naa, vær Du kun rolig!

Paulsen

Men hvor er altsaa denne gaade-
fulde Kjæreste, som Du forstaaer
saa godt at forvare?

Birk

Faksimile

226

Kjæreste? Hvad mener Du?

Paulsen

Ja, for forlovet er Du jo – det
tilstod Du! – Naa, hvor er hun?
Herud med Sproget!

Birk

Nu vel da, – her – her staaer hun.
(peger paa Anna)

Alle

Anna!

Anna

Gud, hvad skal det sige!

Juliane

(afsides)

Hvilken Selvopoffrelse!

Berg

Anne? er det hende –?

Faksimile

227

Birk

Ja netop! Forlovelsen har været
hemmelig i Ordets egentligste
Forstand; men Fru Berg, og Svi-
gerinde Juliane og Svoger Jørgen
og jeg, vi forstaae jo ogsaa at bevare
Hemmeligheder; ikke sandt?

Fruen

Ja, det haaber jeg.

Berg

Men, Anna, hvorfor har Du aldrig
sagt mig –

Anna

(hviskende)

Gud, Bedstefader! jeg
veed jo selv Intet.

Birk

Faksimile

228

(ligeledes)

Ja Anna, Du seer jeg
gjorde ligesom Paulsen, jeg sprang
ogsaa over Erklæringen. Hvorle-
des er Du tilsinds?

Anna

Johannes! Du veed jo – (hurtigt)
Du veed det, Du veed!

Paulsen

Men det er dog en behagelig Situ-
ation at være forlovet; det er
ligesom om alle de gaadefulde
Modsigelser i Tilværelsen opløste
sig i en – en – lad mig kalde det
en Duft, – da først forstaae
vi hvorfor vi leve.

Jørgen

Faksimile

229

Men Dine Theorier om Kjærligheden
maa Du nu give Løbepas!

Paulsen

Mine Theorier? Aldrig i Evighed;
men jeg lader være at anvende
dem, det forstaaer sig. – I Forli-
belsestiden tager man Kjærlighe-
den theoretisk; Forlovelse derimod
og Ægteskab, – seer I, det er practi-
ske Forholde, og i det Practiske,
veed man nok strække ikke
altid Theorierne til.

Fruen

Men hvorom Alting er, saa faa
vi idag to Forlovelser at offentlig-
gjøre istedetfor een. –

Faksimile

230

Jørgen

(leende)

Og derfor kan vi takke
Paulsens brændbare Hjerte!

Birk

(med et Blik paa Anna)

Nei, derfor
kan vi takke de gamle Erindrin-
ger!

Anna

(kaster sig i hans Arme)

Johannes!

Birk

Anne!

Paulsen

(smægtende til Juliane)

Gamle
Erindringer!

Juliane

Julian!

Faksimile

231

Paulsen

Juliane!

(De omfavne og kysse hinanden)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: